Skip til hoved indholdet

Lokalplan 01-T-02.01 for et vandværk ved Hjørringvej i Brønderslev og kommuneplantillæg nr. 14 samt VVM-tilladelse og indvindingstilladelse til ny kildeplads ved Nibstrup, vandværk og ledninger

Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 01-T-02.01 og kommuneplantillæg nr. 14 samt VVM-tilladelse og indvindingstilladelse

Byrådet har den 27. november 2024 endeligt vedtaget lokalplan nr. 01-T-02.01 og kommuneplantillæg nr. 14 samt meddelt VVM-tilladelse og indvindingstilladelse til ny kildeplads ved Nibstrup, vandværk og ledninger med følgende ændringer:

  • I lokalplanens redegørelse beskrives forholdet til skovbyggelinjer.
  • I VVM og indvindingstilladelsen bliver vilkår 42 og 44 lagt sammen, og det præciseres, at begrænsningen indenfor BNBO og 300 m zonen ikke gælder eksisterende nedsivningsanlæg.
  • Som følge af ændringen af vilkår 42 og 44 sker en præcisering af afsnittet om grundvand i den begrundede konklusion i afsnit 5.

Kommuneplantillægget opretter en ny kommuneplanramme 01-T-02, der udlægger arealet til forsyningsanlæg.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af et nyt vandværk ved rastepladsen på Hjørringvej til erstatning af Søndre og Nordre Vandværk.

VVM og indvindingstilladelsen giver ret til:

  • Etablering af en ny kildeplads ved Nibstrup, hvor der vil blive indvundet op til 600.000 m3 råvand/år
  • Etablering af et vandværk ved rastepladsen ved Hjørringvej
  • Etablering af råvandsledning fra kildepladsen til vandværket og forsyningsledninger fra vandværket til det eksisterende forsyningsnet i Hjørringvej
  • Nedrivning af Nordre Vandværk og behandling af råvand fra Nordre Kildeplads på det nye vandværk.

Lokalplan 01-T-02.01, kommuneplantillæg nr. 14, VVM og indvindingstilladelsen samt miljøkonsekvensrapporten kan ses på nedenstående links:

Høring og politisk behandling

Forslag til lokalplan 01-T-02.01, kommuneplantillæg nr. 14, udkast til VVM-tilladelse og indvindingstilladelse samt miljøkonsekvensrapporten var i offentlig høring fra den 1. juli til den 26. august 2024.

I forbindelse med den offentlige høring modtog kommunen ikke høringssvar til de fremlagte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Dog er Brønderslev Kommune blevet opmærksom på, at skovbyggelinjerne er blevet opdateret, så lokalplanområdet nu er omfattet af skovbyggelinjer, hvilket blev indføjet i lokalplanens redegørelse ifm. den endelige vedtagelse af Byrådet.

Brønderslev Kommune har udarbejdet en sammenfattende redegørelse til redegørelse for, hvordan den gennemførte miljøvurdering har indvirket på lokalplanens og kommuneplantillæggets indhold og vedtagelse. Den sammenfattende redegørelse kan ses på nedenstående link.

I forbindelse med den offentlige høring modtog kommunen 3 høringssvar til det fremlagte udkast til VVM og indvindingstilladelse med tilhørende miljøkonsekvensrapport. Bemærkningerne handlede hovedsageligt om kildepladsens betydning for private drikkevandsboringer, markvandingsboringer, spildevandsanlæg og restriktioner pålagt som følge af kildepladsen herunder kildepladsens placering.

Bemærkningerne om private spildevandsanlæg har givet anledning til, at vilkår 42 og 44 i VVM og indvindingstilladelsen ændres, så de kun omhandler fremtidige spildevandsanlæg. Som følge af ændringen af vilkår 42 og 44 sker en præcisering af afsnittet om grundvand i den begrundede konklusion i afsnit 5.

For Byrådets behandling af høringssvarene og den endelige vedtagelse af lokalplanen, kommuneplantillægget samt VVM og indvindingstilladelsen henvises til referatet fra Byrådets møde den 27. november 2024, som kan ses på nedenstående link, hvor sagen blev behandlet under punkt 5. For et uddybende resume af de enkelte høringssvar samt kommunens bemærkninger til disse henvises til nedenstående link til bilaget ”Høringsnotat”, som var fremlagt for Byrådet den 27. november 2024:

Retsvirkninger

Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Det fremgår af planlovens § 18.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.

Lokalplanen medfører ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen.

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser efter planlovens § 19, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller hvis dispensationen tidsbegrænses. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan.

Klage

Afgørelsen om endelig vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget kan påklages til Planklagenævnet.

Afgørelsen om meddelelse af VVM-tilladelse og indvindingstilladelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I nedstående klagevejledning kan du finde reglerne for at klage til Planklagenævnet. Klagevejledning til klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet ligger bagerst i VVM og indvindingstilladelsen.

Kontakt

Har du spørgsmål til lokalplanen eller kommuneplantillægget, er du velkommen til at kontakte:

Mikael Jensen

Planlægger

Plan og Byg

E-mail: mikje@99454545.dk

Telefon: 9945 5139


Har du spørgsmål til VVM-tilladelsen og indvindingstilladelsen, er du velkommen til at kontakte:

Peter Spøer

Naturmedarbejder

Natur og Miljø

E-mail: Peter.Spoer@99454545.dk

Telefon: 9945 5521

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR-nummer: 29189501

Lukkedage i administrationen

Åbningstider

Mandag - onsdag 10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30

Borgerservice på Dronninglund Bibliotek

Slotsgade 47
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag10.00 - 14.00
Torsdag10.00 - 16.30
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback