Ændring af udlejningsloft for udlejning af egen, fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål
Byrådet har den 27. november 2024 besluttet at sætte udlejningsloftet for udlejning af egen helårsbolig til ferieformål i Brønderslev Kommune, op til 100 dage.
Ejer du en bolig, har du som udgangspunkt mulighed for at leje den ud til feriegæster. Udlejningsformen er afhængig af boligtypen, og der skelnes der imellem helårsudlejning og udlejning til ferie-fritidsformål.
Ejere og brugere af fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens helårsbolig, må højst udleje deres fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. i 30 dage pr. kalenderår. Formidles udlejningen udelukkende af en virksomhed (bureau), som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43, må der ske udlejning af den fulde helårsbolig i op til 70 dage.
Byrådet har den 27. november 2024 besluttet at sætte udlejningsloftet i Brønderslev Kommune op til 100 dage (jf. Sommerhuslovens § 6, stk. 1). Beslutningen er gældende i hele kommunen og omfatter alle, der ønsker at udleje deres helårsbolig til feriegæster.
Du kan læse mere om udlejning af egen helårsbolig til ferieformål på Brønderslev Kommunes Hjemmeside:
Du kan læse mere om udlejningsreglerne på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside: