Skip til hoved indholdet

Databeskyttelse

Brønderslev Kommune har fokus på at beskytte data om dig som borger, virksomhed, ansat og samarbejdspartner

De nye databeskyttelsesregler betyder, at vi er forpligtet til at have en databeskyttelsesrådgiver. Databeskyttelsesrådgiveren rådgiver os om, hvordan vi på bedst mulig vis kan overholde de databeskyttelsesretslige regler.

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, hvis du ønsker at vide mere om vores behandling af dine personoplysninger, herunder muligheden for at gøre brug af de ovenfor nævnte rettigheder.

Læs om databeskyttelse

Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven er med til at sætte rammerne for, hvordan vi som offentlig myndighed skal håndtere borgernes personoplysninger, så disse oplysninger er beskyttet bedst muligt mod, at uvedkommende for adgang til dem.

Brønderslev Kommune opretholder et effektivt værn mod såvel naturgivne som tekniske og menneskeskabte trusler og sårbarheder, så borgernes og medarbejdernes tryghed og arbejdsvilkår og Brønderslev Kommunes image sikres bedst muligt.

Vi sikrer personoplysninger, fortrolige oplysninger og kritiske data optimalt, uanset om de er i digital form eller i papirform. Vi tilstræber at opretholde et sikkerhedsniveau, der er udtryk for bedste praksis med udgangspunkt i ISO 27001/2 standarderne for informationssikkerhed.

Brønderslev Kommune har udfærdiget sikkerhedsmæssige regler og procedurer for vores medarbejdere, der tager sigte på dels at beskytte kommunen mod skader forvoldt af medarbejderne, dels at beskytte medarbejderne mod ubegrundet mistanke om sikkerhedsbrud.

Vi sørger for, at vores medarbejdere har indgående kendskab til relevante sikkerhedsinstrukser og -procedurer.

Vi foretager kontrol af medarbejdernes overholdelse af it-sikkerhedshåndbogen, og af de sikringsforanstaltninger kommunen iværksætter.

Brønderslev Kommunes informationssikkerhedsniveau efterlever den til enhver tid gældende lovgivning og lever op til gældende sikkerhedspraksis i den kommunale sektor.

Kommunen anvender en fælles metode for risikoanalyse, risikovurdering, registrering, måling, vurdering og opfølgning på informationssikkerheden og gennemfører løbende revisioner og evalueringer af sikkerheden.

Indledning
De nye databeskyttelsesregler lægger stor vægt på de registreredes rettigheder. De registreredes rettigheder er de rettigheder, du har mulighed for at gøre brug af, når vi behandler dine personoplysninger. Rettighederne gælder også, selvom personoplysningerne ikke kommer direkte fra dig.
Formålet med de nye databeskyttelsesregler og de registreredes rettigheder er at øge sikkerheden, når vi behandler dine personoplysninger og samtidig skabe større gennemsigtighed for dig.

Krav til kommunikationen
Databeskyttelsesreglerne stiller også krav til, hvordan vi skal kommunikere med dig – enten når du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, eller når vi skal oplyse dig om, at vi behandler dine personoplysninger. Det skal ske i en kortfattet, gennemsigtig, let forståelig og let tilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.

Som udgangspunkt skal vi give dig oplysningerne skriftligt. Hvis det er mere hensigtsmæssigt, at du får dem på en anden måde, kan vi også det. Det kan fx være elektronisk.

Oplysningspligten
Når vi begynder at behandle personoplysninger om dig, har vi pligt til at give dig visse oplysninger, uanset om oplysningerne kommer direkte fra dig eller en anden.

Vi skal oplyse dig følgende, når vi begynder at indsamle personoplysninger om dig:

  1. Vores kontaktoplysninger
  2. Hvorfor vi behandler dine personoplysninger og retsgrundlaget herfor
  3. Kontaktoplysninger på vores databeskyttelsesrådgiver
  4. Hvem der eventuelt modtager dine personoplysninger
  5. At du har ret til at anmode os om:
    • Indsigt i dine personoplysninger
    • Berigtigelse eller sletning af dine personoplysninger
    • At gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger
  6. Hvor lang tid vi opbevarer dine personoplysninger
  7. At du har mulighed for at klage til Datatilsynet

Er der tilfælde, hvor vi kan undlade at orientere dig?

Professionelle, der registreres

Registrerer vi personoplysninger om dig som følge af dit rent professionelle virke (fx som advokat på en sag eller medarbejder/repræsentant for en samarbejdspartner), vil du ikke få en individuel og situationsbestemt orientering, da det ofte vil kræve en – relativt set – uforholdsmæssig stor indsats. Du kan læse mere om dine rettigheder her på siden. 

Orientering af bipersoner i forhold til tavshedspligt

Er du biperson i en sag, vil du ikke blive orienteret om, at vi registrerer dig, hvis orienteringen er i konflikt med vores tavshedspligt. Det kan fx være i en socialsag, hvor du som biperson vil få adgang til fortrolige oplysninger om andre, hvis du skal orienteres.

Indsigtsret
Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi har registeret om dig.

Du har ret til at få en kopi af de personoplysninger, vi har registreret om dig sammen med følgende oplysninger:

  1. Hvilke personoplysninger om dig indgår i sagsbehandlingen
  2. Hvad er formålet med at behandle dine oplysninger
  3. Hvem modtager dine personoplysninger
  4. Hvor stammer oplysningerne fra
  5. Hvor lang tid vi opbevarer dine personoplysninger
  6. At du har ret til at anmode os om:
    • At få berigtiget eller slettet dine personoplysninger
    • At få begrænset behandlingen af dine personoplysninger
    • At gøre indsigt mod behandlingen af dine personoplysninger
  7. At du har mulighed for at klage til Datatilsyne

Vi kan have mange personoplysninger om dig. Din anmodning kan således tage lang tid at besvare, hvis vi skal søge efter oplysningerne i alle vores systemer. Har du derfor mulighed for at præcisere, hvilke oplysninger du ønsker indsigt i, vil vi kunne behandle din anmodning hurtigere.

Berigtigelse
Hvis du kan påvise, at nogle af de oplysninger, som vi behandler om dig er forkerte eller ufuldstændige, har vi pligt til at berigtige dem. Du skal dog kunne sandsynliggøre, at de oplysninger vi har, er urigtige.

Sletning
Du har i princippet lov til at kræve oplysninger om dig slettet.

Imidlertid vil denne ret ikke særlig ofte kunne bruges af dig overfor os som kommune. Det skyldes, at vi i vores daglige virke er underlagt lovbestemmelser om fx notatpligt og journaliseringspligt, ligesom vi altid skal kunne dokumentere, hvorfor vi har truffet de afgørelser, som vi træffer.

Men du kan altid fremsætte kravet om sletning, og så skal vi konkret vurdere, om kravet skal efterkommes.

Indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.

Nogle af de oplysninger vi har om dig, bruger vi til ledelsesinformation og statistik. Det gør vi for, at vi f.eks. kan se og følge udviklingen i, hvor mange personer i Brønderslev Kommune, der modtager kontanthjælp, sygedagpenge, hjemmehjælp eller andre ydelser fra kommunen. Når vi bruger dine oplysninger til disse formål, kan vi ikke se, at de handler om dig (dine oplysninger er pseudonymiseret). Det har ingen indflydelse på den ydelse eller hjælp, som du modtager fra kommunen, at vi bruger dine oplysninger til disse formål (ledelsesinformation og statistik).

Du kan læse mere om de nye databeskyttelsesregler, og de rettigheder du har, når vi behandler personoplysninger om dig på Datatilsynets hjemmeside.

Kontakt

Kontakt os
Databeskyttelse

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
dpo@99454545.dk 

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Skriv sikkert til os (MitID)
Skriv sikkert til os (Erhverv)

Lukkedage i administrationen

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR-nummer: 29189501

Lukkedage i administrationen

Åbningstider

Mandag - onsdag 10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30

Borgerservice på Dronninglund Bibliotek

Slotsgade 47
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag10.00 - 14.00
Torsdag10.00 - 16.30
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback