Gyllebeholdere skal jævnligt kontrolleres
Har du en aktiv gyllebeholder, så skal den kontrolleres minimum hvert 10. år af en autoriseret beholderkontrollant.
En gyllebeholder skal dog kontrolleres hvert 5. år, hvis den ligger indenfor 100 meter af et åbent vandløb eller en sø på over 100 m2.
Det er ejeren af gyllebeholderens ansvar, at beholderen bliver kontrolleret.
Er du i tvivl om hvornår din gyllebeholder skal kontrolleres, kan du kontakte en af kommunens sagsbehandlere for landbrugsområdet.
Læs mere om beholderkontrol
Ønsker du ikke at få din beholder kontrolleret fremover, skal du tage den ud af drift. I praksis skal du rengøre den og lukke for tilledningen til beholderen fra driftsbygningerne. Når først den er taget ud af drift, må du ikke tilføre gyllebeholderen gødning på anden vis f.eks. via en gyllevogn.
Derudover skal du sende et skema ind til kommunen om, at du har taget beholderen ud af drift.
Når det er tid til kontrol af din beholder, skal du sende en anmodning om beholderkontrol til kommunen, og derefter kontakte det firma, du ønsker, der skal kontrollere gyllebeholderen. Når din gyllebeholder er blevet kontrolleret, sender kontrollanten en rapport til kommunen. Du modtager derefter et kvitteringsbrev fra.
Du kan se en liste over aktive kontrollanter her.
- Kontrollanter af beholder (nyt vindue)
Hvis din gyllebeholder er blevet overflødig og ikke skal anvendes mere, kan det være en god ide at få den fjernet. Nedrivning af en gyllebeholder kræver ikke nedrivningstilladelse, men der er stadig nogle forhold du skal være opmærksom på:
- Hvis gyllebeholderen stadig står som aktiv/i drift som opbevaringslager skal kommunen orienteres om den tages ud af drift (se ovenfor).
- Kommunens BBR-afdeling skal orienteres om at gyllebeholderen fjernes og hvornår.
- Hvis den samlede vægt af gyllebeholderen overstiger 1 ton, skal byggeaffaldet anmeldes til kommunen. Anmeldelse af byggeaffaldet skal ske via Byg og Miljø’s selvbetjeningsløsning - brug selvbetjeningslinket ovenfor.
Læs mere:
Kontakt
Rådhusgade 5
9330 Dronninglund
Tlf.: 9945 5552
Mail: raadhus@99454545.dk
Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.
Skriv sikkert til os (MitID)
Skriv sikkert til os (Erhverv)
Postadresse:
Brønderslev Kommune
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev