Vil du være fri for nikotin?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du kombinerer flere metoder og værktøjer, fx stopkursus og brug af medicinske hjælpemidler, hvis du ønsker at blive fri for nikotin.
I Brønderslev Sundhedscenter tilbyder vi derfor stopforløb til alle voksne, der aktivt vil arbejde med at blive nikotinfrie.
Vi tilbyder stopforløb som:
- Faste gruppe- eller holdforløb med løbende optag
- Individuelt forløb, hvis du ikke kan deltage på et hold
Længden af et forløb afhænger af, hvilken type forløb du deltager i.
Du kan blive henvist af din læge eller hospitalet. Du kan også selv henvende dig til Brønderslev Sundhedscenter.
Tilbuddet er gratis.
Læs om nikotinafvænning
I forløbet vil du møde uddannede stoprådgivere.
Et stopforløb består af:
- En individuel afklarende samtale
- En møderække med forskellige temaer, fx motivation og nikotin afhængighed
- Vejledning til at vælge rygestopmidler
- Mulighed for at møde andre, der ønsker at blive nikotinfrie
- Telefonisk opfølgning 6 måneder efter din stopdato
Der udbydes løbende nye hold, men kan du ikke deltage på hold, er der individuel opstart.
Stoprådgivningen foregår primært på sundhedscentrene i Brønderslev og Dronninglund.
Har du svært ved at komme til sundhedscenteret, er du stadig velkommen til at kontakte os – så kan vi i fællesskab finde en løsning til dig.
For alle tilbud gælder, at de også kan foregå telefonisk eller online.
Har du har behov for hjælp til at blive nikotinfri, og vil du gerne vide mere om forløbet, kan du kontakte Brønderslev Sundhedscenter.
Du kan også finde mere information om nikotinafhængighed og stopforløb på:
Sundhed.dk
- Hjælp til rygestop (nyt vindue)
- Sundhedstilbud (nyt vindue)
Sundhedsstyrelsen - sst.dk
- Tobak og nikotin på sst.dk (nyt vindue)
- Den lille rygestop-guide på sst.dk (nye vindue)
Stoplinjen.dk
- Se filmen: Et godt liv uden røg (nyt vindue)
- Deltag i Stopforum (nyt vindue)
Ekvit.dk
- Rygestop nu (nyt vindue)
Stop tilbud til psykisk sårbare
Har nikotin taget magten i dit liv? Få rådgivning og hjælp lige her
Projekt ’Røgfrihed for alle’ henvender sig til psykisk sårbare borgere, der ønsker at nedsætte nikotinforbruget eller helt at blive nikotinfri. Du får et gratis stopforløb, der passer til dig, og mulighed for gratis medicin til nikotinafvænning, de første 4 uger.
Vi tilbyder stopforløb tilrettelagt efter dit behov. Der er blandt andet mulighed for:
- Stopforløb individuelt
- Stopforløb i gruppe
Alle tilbydes en uforpligtende samtale, hvor vi sammen finder ud af, hvilket tilbud der passer til dig. For alle forløb gælder, at de kan foregå med fysisk fremmøde, pr. tlf. eller online. Længden af forløbet afhænger af, hvilket tilbud du deltager i.
Stopforløbene kan foregå, hvor det passer dig bedst. Vil udbyder dem bl.a. på:
- Værestedet Det Blå hus
- Botilbud Hedebo
- Sundhedscenter i Dronninglund
- Sundhedscenter i Brønderslev
- I eget hjem efter aftale
Formålet med projekt ”Røgfrihed for alle" er at udvikle og styrke samarbejdet om kommunens forebyggelsesindsats med tilpassede stopforløb og gratis medcin til nikotinafvænningen i en begrænset periode. Målgruppen er udsatte borgere med psykiske lidelser og andre sociale problemer, der bruger nikotinprodukter og ønsker hjælp til at stoppe eller reducere forbruget.
Du kan høre mere om projektet i videoen herunder:
I Det Blå Hus er en række borgere lykkes med at begrænse deres tobaksforbrug og nogle helt med at stoppe. I videoen herunder kan du møde Sofia og Claus, der modigt fortæller om deres egen succeshistorie.
Kontakt
Sundhedscenter Vest
Brønderslev Sundhedshus
Tolstrupvej 91
9700 Brønderslev
Tlf.: 9945 4442
Telefontid 8.00 - 12.00
Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.
Send sikkert post (MitID)
Sundhedscenter Øst
Multebærvej 5
9330 Dronninglund
Tlf.: 9945 5112
Telefontid 8.00 - 12.00
Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.
Send sikkert post (MitID)