Skip til hoved indholdet

Social- og sundhedselever

    Hjem Borger Skole og uddannelse Erhvervsuddannelser Social- og sundhedselever

Social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen er erhvervsuddannelser, der veksler mellem skole- og oplæringsperioder

Som social- og sundhedshjælperelev oplæres du til at yde omsorg og pleje til borgerne i hjemmeplejen og på plejecenter.

Som social- og sundhedsassistentelev oplæres du til at arbejde i det nære sundhedsvæsen, psykiatrien og til at sikre sammenhængende patientforløb.

Læs om social- og sundhedselever

Brønderslev Kommune ansætter løbende social- og sundhedshjælperelever samt social- og sundhedsassistentelever.

Ønsker du at blive social- og sundhedselev, så skal du søge optagelse på uddannelsen via Brønderslev Kommunes stillingsopslag.

I Brønderslev Kommune tilbyder vi dig:

  • Et godt oplæringsmiljø, der er trygt, inspirerende og dynamisk.
  • Et stærkt elevfællesskab.
  • At vi tager udgangspunkt i dine individuelle læringsbehov.
  • Vejledere, der som minimum har den uddannelse, du selv er i gang med og vejlederuddannelsen.
  • I oplæringsperioden er du tilknyttet en daglig vejleder og en ansvarlig vejleder.
  • Du får mange forskelligartede opgaver i en godt tilrettelagt oplæringsperiode.
  • Du får vejledning og mulighed for at reflektere over det daglige arbejde.

I Brønderslev Kommune forventer vi, at du som social- og sundhedselev:

  • tager ansvar for egen uddannelse.
  • tager medansvar i tilrettelæggelsen af dine egne læreprocesser.
  • bruger din teoretiske viden til at udvikle dig personligt og fagligt via refleksion.
  • deltager aktivt i dagligdagen ved at være motiveret, engageret og spørgende.
  • overholder aftaler, er velforberedt og medbringer relevant elevmateriale.
  • er den opsøgende og bruger de fagbøger, internettet og de fagpersoner, der er til rådighed i kommunen.
  • indgår positivt i arbejdsfællesskabet, hvor der er gensidig respekt, ansvar og hensyn i forhold til praktikstedets opgaveløsning.
  • forholder dig kritisk til og reflekterer over egne og andres handlinger.
  • overholder din tavsheds-, meddelelses-, underretnings- og oplysningspligt.

Som social- og sundhedselev bliver du ansat i Brønderslev Kommune.

Din løn og dine arbejdsvilkår er bestemt af overenskomster, som er aftalt mellem FOA – Fag og Arbejde og KL.

Voksenelev-løn

Er du fyldt 25 år, når du begynder på din uddannelse, og har du 1 års relevant beskæftigelse inden for de sidste fire år, så kan du få voksenelev-løn.

Du skal dokumentere, at du har 1 års relevant beskæftigelse inden elevkontraktens indgåelse.

Voksenlærlinge-løn

Er du fyldt 25 år, når du begynder på din uddannelse, kan jobcenteret eventuelt vurdere dig til voksenlærlingeløn.

Du får befordringsgodtgørelse i skoleperioderne.

Skolen er ansvarlig for indberetning af befordringsgodtgørelsen til Brønderslev Kommune.

Det er Brønderslev Kommune, der udbetaler befordringsgodtgørelsen.

Brønderslev Kommune har social- og sundhedselever fra SOSU Nord Hjørring og SOSU Nord Aalborg.

Oplæring for social- og sundhedshjælperelever

Under din uddannelse kommer du i forskellige oplæringsophold, først på et plejecenter og senere i hjemmeplejen.

Oplæring for social- og sundhedsassistentelever

Under din uddannelse kommer du i tre oplæringsophold.

Det første oplæringsophold foregår i kommunen, hvor du vil være på plejecenter og i hjemmeplejen. Det andet oplæringsophold foregår i psykiatrien, og det tredje oplæringsophold foregår på sygehus og på plejecenter.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole- og praktikperioder i hjemmeplejen/plejecentre.

Skoleperioderne organiseres i temaer, og i hele uddannelsesforløbet er der en tæt kobling mellem teori og praksis.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse, der veksler mellem skole- og praktikperioder på sygehus, i psykiatrien og hjemmeplejen/plejecentre.

Skoleperioderne organiseres i temaer, og i hele uddannelsesforløbet er der en tæt kobling mellem teori og praksis.

Læs også om...

Kontakt

Kontakt os
Uddannelseskoordinator

Ny Rådhusplads 1
7900 Brønderslev

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Skriv sikkert til os (MitID)

Jonna Christiansen

Konsulent

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR nr.: 29189501

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag  8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

 

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30
 
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback