Skip til hoved indholdet

ADHD-klasserne på Toftegårdsskolen er beliggende i Jerslev og er et undervisningstilbud for elever med ADHD

Tilbuddet kaldes i daglig tale for Toften. Elever med ADHD beskrives ofte som impulssyrede og udfordrede af et lavt koncentrationsspænd. Derudover kan eleverne have svært ved at begå sig i sociale situationer. Dette kan betyde, at de ikke har forudsætninger og muligheder for at indfri de krav og forventninger, der stilles i det almene læringsmiljø i distriktsskolerne og derfor har brug for et specialpædagogisk skoletilbud.

Læs om ADHD-klasserne

Elever i målgruppen kendetegnes primært ved følgende udfordringer:

  • Opmærksomhedsforstyrrelser
  • Nedsat impulsstyring
  • Forringet arbejdshukommelse
  • Manglende eller nedsat mentaliserings evne
  • Eksekutive vanskeligheder

Eleverne kan desuden have tillægsdiagnoser eller andre primærdiagnoser som for eksempel Autisme spektrum forstyrrelser (AFS), Tourettes syndrom, OCD, følelsesmæssige og emotionelle forstyrrelser.

I Toften på Toftegårdsskolen er der et læringsmiljø, som tager udgangspunkt i elevernes individuelle forskelle og behov. Dette gøres blandt andet ved at have fokus på struktur, forudsigelighed, genkendelighed, konkretisering og visualisering. Eleverne er delt, så de passer bedst muligt sammen rent klassetrinsmæssigt. Der kan således være elever fra flere klassetrin i samme rum. Der er knyttet en klasselærer og en klassepædagog til hvert rum. Herudover er der ansat ressourcelærere i Toften. I dagligdagen er undervisningen ryddet for alt unødvendige stimuli og eleverne har en visuel guidning både i form af board marker og tidsanvisning. Eleverne har ligeledes klare mål for, hvad der forventes af dem samt en plan for, hvordan målet indfries. Der arbejdes med enkelte grundmaterialer, hvor eleverne arbejder sammen enten i mindre grupper eller på klassen. Dette suppleres med individuelle materialer og individuel støtteundervisning i det enkelte fag. 


I Toften arbejdes løbende med elevernes personlige og sociale udvikling og trivsel. Gennem narrativ pædagogik sættes fokus på de gode historier og sammen med løbende elevsamtaler opleves der, at eleverne får et mere positivt selvbillede og at deres selvtillid og trivsel øges. I det omfang eleverne magter det, integreres de i nogen grad i almenskolen, som der samarbejdes med, så eleverne har mulighed for at spejle sig i børn uden samme type af udfordringer. Der er i øvrigt knyttet SFO til Toften.

Kontakt

Kontakt os
Skoleområdet - Specialundervisning

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Skriv sikkert til os (MitID)
Skriv sikkert til os (Erhverv)

Kristine Mygind Rokkjær

Konsulent

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR nr.: 29189501

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Telefontider

Mandag - onsdag  8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

 

Borgerservice Dronninglund

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund
 

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00*
Torsdag 10.00 - 16.30 
Fredag 10.00 - 13.30*
* Videobetjent Borgerservice
Adgang med tegn Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback