Skip til hoved indholdet

Ordblindhed

I Brønderslev Kommune har vi en fælles tilgang til arbejdet med ordblinde elever

I Brønderslev Kommune har vi en fælles kommunal procedure for undervisning og identifikation af ordblinde elever.
Hvis og når en elev bliver testet ordblind, igangsættes der understøttende indsatser på den lokale skole. Til hver skole er tilknyttet en eller flere læsevejledere samt en ordblindelærer.

Gennem den udvidede meddelelsesbog oprettes der en handleplan som kan tilgås af både fagpersonale, elev og forældre. Handleplanen er er et redskab til at fastsætte mål, evaluere og justere på indsatser.

I Brønderslev kommune tester vi elever med mistanke om ordblindhed med den Nationale ordblinde test. 

Hvad er ordblindhed?

Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som har et neurobiologisk grundlag. Dysleksi består i vanskeligheder med at tilegne sig sikker og flydende ordafkodning, stavefærdighed og færdighed i at udnytte skriftens alfabetiske princip (lydprincip). Disse vanskeligheder skyldes typisk problemer med opfattelse og hukommelse for sproglyde, som normalt ikke kan forklares af andre kognitive vanskeligheder eller mangelfuld undervisning. Dysleksi kan føre til vanskeligheder med læseforståelse og til færre læseerfaringer, som kan begrænse tilegnelsen af ordforråd og baggrundsviden.

Forskningsbaseret viden om ordblindhed viser, at hvis der sættes ind med kvalificeret undervisning, så tidligt som muligt når ordblindheden konstateres, så kan mange elever i ordblindevanskeligheder lære at læse og stave funktionelt. Det er ikke umuligt for elever med ordblindhed at lære at læse og stave, men det er sværere end for andre mennesker, og de har brug for både undervisning i skriftens principper – afkodning/læsning – og relevant læse- og skrive teknologi (LST). Det er samtidig vigtigt, at hjemmet støtter op om elevens ordblindeproblematik, så eleven hjælpes bedst muligt både i skolen og hjemme.

I Brønderslev kommune anvender vi Den Nationale Ordblindetest til at identificere elever, som viser tegn på ordblindhed. Når først resultatet foreligger er det gældende hele barnets skoletid da undervisningsministeriet anbefaler at man ikke gentester.

Når en elev testes ordblind

  • Forældre og elev orienteres om testens resultat, hvorefter der udarbejdes en handleplan for at understøtte elevens faglige progression samt sikre at eleven oplever ligeværdige deltagelsesmuligheder i almenundervisning.
  • Efter udarbejdelse af handleplan følges der løbende op, for at styrke den videre læringsproces for den ordblinde. Opfølgningen kan ske i form af selvstændige møder eller som et element i en skole-hjem-samtale. Det afhænger af en samlet vurdering af elevens situation, herunder hvor godt eleven formår at fungere i den daglige undervisning med hjælp fra LST. 

Der iværksættes følgende:

  • Eleven og elevens faglærere tilmeldes Nota. Læsevejlederen er ansvarlig for tilmelding af eleven.
  • Eleven tilbydes et ordblindetræningsforløb, der består af direkte undervisning i brug af kompenserende læse-og skriveteknologi (LST) samt relevante læsestrategier. It-værktøjerne skal på sigt mindske problemerne med læsning og skrivning i skolen ved hjælp af fx tale-til-tekst, ordforslag etc. Det er læsevejlederen/ordblindelæreren, der er ansvarlig for forløbet i samarbejde med øvrige PLC-vejledere.
  • Skolen/distriktet tilbyder løbende orienterende møder for forældre til ordblinde elever, hvor de kan få viden om LST, og hvordan de bedst muligt understøtter deres barn i det daglige.
  • Læsevejlederen og øvrige PLC-vejledere sørger for sammen med skolelederen, at elevens faglærere har et grundlæggende kendskab til ordblindhed og LST og hvordan man tilrettelægger en ordblindevenlig undervisning.

I Brønderslev kommune tilbyder skolerne AppWriter og TXTanalyser som læse-skriveteknologi til alle elever. Det vil sige, at alle elever, og ikke kun de ordblinde, har adgang til oplæsning, ordforslag m.v.

De ordblinde elever bliver derudover præsenteret for apps, så de har adgang til deres læse- og skriveunderstøttelse på alle enheder som mobiltelefon, tablets m.v.

Se oversigt over test til identifikation og udredning af ordblindhed her.

Prøver på særlige vilkår

Når man er ordblind, har man ret til at gå til prøve på særlige vilkår, jf. Folkeskoleloven herunder vejledningen ”særlige prøvevilkår og fritagelse fra folkeskolens prøver (nov. 2020) samt ”Justering til vejledning om prøve på særlige vilkår” særligt for ordblinde (maj 2021)
Elever, der er testet ordblind med ordblindetesten (Børne- og undervisningsministeriets nationale ordblindetest) har mulighed for at gå til prøve på særlige vilkår.

Det er skolens leder, som træffer afgørelse om særlige prøvevilkår. Forud for en sådan afgørelse inddrages elevens lærer og evt. andre ansatte med faglig indsigt i elevens vanskeligheder, fx skolens læsevejleder. Det er et krav, at afgørelsen træffes efter samråd med eleven og elevens forældre.

For at vi som skole kan støtte dit barn med den mest optimale undervisning, er følgende vigtigt: 

  • Eleven skal medbringe sin – evt. af skolen tildelte - computer. Den skal være opladet hver dag fra skolestart
  • Eleven skal medbringe høretelefoner 
  • Eleven skal benytte sin computer og sine hjælpemidler i undervisningen, især i boglige fag og især når eleven skal læse og skrive 
  • Eleven skal anvende og træne de strategier, der undervises i, så der opbygges en rutine og sikkerhed i at benytte disse
  • At eleven aktivt benytter hjælpen

For at støtte dit barn til den bedst mulige skolegang og læring, er det afgørende, at du støtter op om følgende: 

  • At dit barn altid har sin computer med i skole, og at den er opladet
  • At dit barn medbringer høretelefoner
  • At du støtter barnet i altid at anvende de tildelte hjælpemidler (LST) 
  • At du støtter barnet i at læse med de afkodningsstrategier, der anvises 
  • At du søger hjælp hos barnets lærere/læsevejleder, hvis du er i tvivl om noget 
  • At du taler barnet op til at arbejde positivt, og er med til at styrke barnets selvværd

Kontakt

Kontakt os
Dagtilbuds- og skoleområdet

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

Lukkedage i administrationen

Kristine Vita Fooken Jensen

Chef

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR-nummer: 29189501

Lukkedage i administrationen

Åbningstider

Mandag - onsdag 10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30

Borgerservice på Dronninglund Bibliotek

Slotsgade 47
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag10.00 - 14.00
Torsdag10.00 - 16.30
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback