Du skal sygemelde dig til din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver har i den forbindelse mulighed for at kontakte Jobcenteret for at få igangsat en tidlig opfølgning på dig (Fast track)
Fastholdelsesplan
Vi vil gerne tidligt i forløbet samarbejde med dig og din arbejdsgiver om en fastholdelsesindsats, når det er muligt. Vi kan eksempelvis lave aftaler med dig og din arbejdsgiver om, hvordan din tilbagevenden til arbejde skal tilrettelægges ift. en plan om eks. opgaver du kan klare, selv om du er syg, samt delvis genoptagelse af arbejdet med gradvis øgning af dit timetal.
Ligeledes kan der, såfremt det er relevant, drøftes muligheder ift. § 56 aftale, hjælpemidler, personlig assistance, tilskud til hjælpemidler og arbejdsredskaber, øvrige relevante kommunale tilbud, virksomhedspraktik eller lign.
Helt eller delvist sygemeldt?
Hvis du delvist genoptager arbejdet, og din arbejdsgiver udbetaler løn under sygdom, skal din arbejdsgiver, indberette og tilpasse refusionen ift. dine genoptagede timer.
Får du ikke løn under sygdom, skal du selv indberette dine genoptagede timer på ”Mit sygefravær” eller tage kontakt til ydelseskontoret.
Bemærk: Hvis dit sygefravær kommer under 4 timer på en uge, så stoppes sygedagpengeperioden, da du så ikke længere kan vurderes uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Dette gælder også selvom du fremadrettet måtte have et større fravær.
Det er vigtigt, at jobcentret orienteres løbende om ændringer i aftalerne eller timerne som kan have betydning for din berettigelse til hjælp.
Kontakt
Valdemarsgade 20
9700 Brønderslev
Tlf.: 9945 4999
Jobcenter@99454545.dk
Web: Job- og UngeCenter Brønderslev
Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.
Skriv sikkert til os (MitID)
Skriv sikkert til os (Erhverv)
Åbnings- og telefontider
Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00