Skip til hoved indholdet

Er du fyldt 18 år og ønsker du hjælp til at kontrollere dit misbrug, så kan du ansøge om forskellige kommunale behandlingstilbud

Formålet med indsatsen er, at du reducerer eller stabiliserer dit misbrug eller måske bliver helt alkoholfri, så du bliver i stand til at tage vare på dig selv og leve et godt og selvstændigt liv.

Læs om alkoholbehandling

Hvis du har et alkoholmisbrug og ønsker at stoppe med at drikke eller begrænse mængden af det, du drikker, kan du få gratis alkoholbehandling.

I Brønderslev Kommune er der forskellige behandlingstilbud, som du kan ansøge om.

Behandling

Ønsker du hjælp til et misbrug, kan du henvende dig til Brønderslev Kommune og aftale en tid til udredning med en socialfaglig rådgiver.

  • Hvis du er over 30 år eller er tilkendt pension, skal du kontakte Visitationen, Det Specialiserede Område.
  • Hvis du er under 30 år, skal du kontakte UngeCentret.

Udredning er samtale(r) med rådgiveren om dit forbrug, og hvad de betyder for din hverdag. I vil også snakke om dine mål for forløbet og eventuelle ønsker til behandlingstilbuddet.

Vi sender en skriftlig afgørelse til dig.

Anonym behandling

Ønsker du anonym behandling for dit alkoholmisbrug, kan du kontakte Misbrugscenter Brønderslev og aftale tid til udredningssamtale. Samtalen bliver afholdt på en måde, så din anonymitet sikres. 

Rådgivning og vejledning

Har du spørgsmål, bekymringer eller brug for information om alkoholforbrug eller alkoholbehandling, så kan du henvende dig til Brønderslev Kommune.

Du får senest svar indenfor 2 uger.

Ambulant behandling

Du kan få tilbudt ambulant behandling, hvis du har et moderat misbrug, og du ønsker at blive ædru. Formålet med behandlingen kan også være at minimere skader ved misbrug. Under dele af forløbet vil der være hjemmearbejde.

Ambulant behandling - individuelle samtaler. Du kommer som oftest til samtale 1-2 gange om ugen. Samtalen varer cirka en time, men kan variere efter behov.

Hvis du ønsker det, og det er hensigtsmæssigt, kan dine pårørende inddrages i forløbet.

Dagbehandling

Et dagbehandlingsforløb er målrettet dig, der er yngre voksen. Du skal have et omfattende misbrug og et behov for en helhedsorienteret behandlingsindsats.

Formålet med dagbehandling er at støtte dig i at få en mere stabil tilværelse, med ophør eller reduktion af dit misbrug. Du kan også benytte dig af tilbuddet, hvis du har behov for en form for efterbehandling.

Døgnbehandling

Du kan få tilbudt døgnbehandling, hvis du har et omfattende og komplekst misbrug.

Inden du kan godkendes til døgnbehandling, skal ambulant behandling og dagbehandling være afprøvet, medmindre der er et åbenlyst behov.

Som udgangspunkt er der tre faser i behandlingsforløbet:

Afgiftningsforløb, typisk på forsorgshjem/egen læge
Primært behandlingsforløb
Udslusningsforløb, som tilrettelægges ud fra en individuel vurdering

Anonym behandling af alkoholmisbrug

Anonym behandling er rettet mod dig, der har et behandlingskrævende alkoholmisbrug.

Indsatsen er ambulant, og tilbydes derfor individuelt.

Anonym rådgivning og vejledning

Har du spørgsmål, bekymringer eller et behov for oplysninger om alkoholmisbrug, så du få professionel rådgivning og svar på dine spørgsmål.
Læs mere om de forskellige behandlingstilbud
Afventer link til Rusmiddelcentret

 

Omfanget og varigheden af din behandling fastsættes individuelt, og afhænger af, om du får bevilget ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling.

Behandlingstilbud er altid tidsbegrænsede. Ambulant behandling, dagbehandling og anonym behandling kan maksimalt bevilges for 12 uger ad gangen.

Tilbud om misbrugsbehandling er frivilligt - med mindre du har en dom til behandling -  og du kan derfor altid afbryde forløbet, hvis du ikke længere er motiveret for det.

Ønsker du at stoppe forløbet, skal du kontakte Rusmiddelcenteret.

Hvis du vil vide mere, kan du læse om det på borger.dk

Du kan også få rådgivning følgende steder:

Alkolinjen

Ring til rådgiverne på Sundhedsstyrelsens anonyme telefonrådgivning alle hverdage kl. 11.00-15.00 på tlf. 80 200 500

Alkohol & Samfund

Få gratis og anonym rådgivning om alkoholproblemer døgnet rundt.

Drikker din mor eller far, kan du få anonym rådgivning og skrive sammen med andre unge.

Læs også om...

Kontakt

Kontakt os
Misbrug

Unge 15-18 år

  • Råd og vejledning til pårørende
  • Anonym råd og vejledning

Unge- og Familieafdelingen
Tlf.: 9945 4705

Borgere indtil 30 år

  • Råd og vejledning til pårørende
  • Anonym råd og vejledning

Ungecentret
Misbrugskonsulent
Berit Venø
Tlf.: 9945 5009 eller 9945 4705

Borgere over 30 år

  • Anonym råd og vejledning

Visitationen - Det Specialiserede Område
Tlf.: 9945 4421

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR nr.: 29189501

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Telefontider

Mandag - onsdag  8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

 

Borgerservice Dronninglund

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund
 

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00*
Torsdag 10.00 - 16.30 
Fredag 10.00 - 13.30*
* Videobetjent Borgerservice
Adgang med tegn Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback