Skip til hoved indholdet

Kulturpuljen

    Hjem Borger Fritid og foreninger Tilskud og puljer Kulturpuljen

Brønderslev Kommune støtter op om det kulturelle foreningsliv

Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget uddeler hvert år midler fra den kommunale kulturpulje til kulturelle projekter, som realiseres af foreninger og/eller aktører hjemmehørende i Brønderslev Kommune.

Ansøgningsfristen til kulturpuljen er hvert år den 1. marts.

Hvem kan søge:

  • Ansøgere til kulturpuljen skal være hjemmehørende i Brønderslev Kommune.
  • Ansøgere kan både være foreninger og klubber/grupper, samt projekter skabt på tværs af kulturelle aktører.
  • Ansøgere, som afholder arrangementer/skaber projekter i Brønderslev Kommune, og som samtidig lever op til Brønderslev Kommunes Kulturpolitik.
  • Enkeltpersoner, der indgår samarbejde med en forening eller klub/gruppe omkring et projekt, der afholdes/fremvises i Brønderslev Kommune, og som er åbent for alle.

Læs mere om kulturpuljen

  • Kulturelle aktiviteter, der foregår i Brønderslev Kommune
  • At iværksætte, udvikle og afprøve nye kunstneriske og kulturelle aktiviteter
  • Kulturelle arrangementer, der er åbne for alle
  • Idéudvikling af projekter, herunder kunstneriske processer, der lever op til Brønderslev Kommunes Kulturpolitik

  • Projekter, som allerede er igangsat eller afviklet inden ansøgning om tilskud er behandlet
  • Driftsudgifter, hermed menes et fast kommunal tilskud, som skal sikre, at et projekt kan gennemføres kontinuerligt.

    *OBS! Som udgangspunkt er det kun muligt at søge om tilskud én gang til samme projekt. Ændrer projektet sig efterfølgende, skal øvrig finansiering ske via egenfinansiering eller ved ansøgning om tilskud fra andre puljer/fonde.

Ved ansøgning om tilskud fra kulturpuljen SKAL ansøger anvende ansøgningsskema.

Derudover skal følgende vedlægges ansøgningen:

  • Uddybende projektbeskrivelse
  • Detaljeret budget med bl.a. oplysninger om budgetmæssige forudsætninger
  • Beskrivelse af evt. samarbejdspartnere til projektet
  • Foreningens vedtægter (hvis der ikke er tale om en forening, så skal der være en uddybende beskrivelse af ansøger)
  • Foreningens sidste reviderede regnskab
  • Yderligere bilag kan vedlægges

Ved førstkommende møde efter ansøgningsfristens udløb behandler og beslutter Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, hvilke ansøgninger til kulturpuljen, der skal imødekommes.

  • Alle ansøgere til kulturpuljen vil modtage besked på udfaldet af deres ansøgning snarest efter, at disse er behandlet af Fritids-, Kultur-og Turismeudvalget.
  • Udbetaling af tilskud fra kulturpuljen forudsætter, at tilskudsmodtageren indsender dokumentation for opstart af projektet.
  • Ved projektets afslutning skal der senest 3 måneder efter indsendes et regnskab for det samlede projekt. Indsendes regnskabet ikke rettidigt kan det betyde, at tilskuddet skal tilbagebetales til Brønderslev Kommune.
  • En bevilling af tilskud fra kulturpuljen er gældende fra den dag ansøger modtager brev med besked om tilsagn om tilskud. Tilskuddet er herefter gældende til og med kommende kalenderår med en forventning om, at projektet er afsluttet inden det kommende års udgang.
  • Det er ansøgers ansvar at rette henvendelse omkring udbetaling af tilskud fra kulturpuljen inden den nævnte bevillingsperiode er udløbet. Sker dette ikke, vil tilskuddet bortfalde og gå retur til den samlede kulturpulje.

    *OBS! Oplysninger omkring udbetaling af tilskud samt aflæggelse af regnskab for afsluttet projekt, vil fremgå af bevillingsbrev.

  • I tilfælde af, at projektet ændres i forhold til det, der står i ansøgningen, skal Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget have besked. Hvis et projekt ændres, kan det betyde helt eller delvist bortfald af tilskud.
  • Hvis projektperioden ændres således, at projektet først påbegyndes efter udløb af bevillingsperioden, skal der ansøges ved Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget, såfremt tilskudsperioden ønskes forlænget. Kontaktes Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget IKKE inden udløb af tilskudsperioden, vil tilskud fra kulturpuljen bortfalde.
  • Når en ansøger har modtaget tilsagn om tilskud, påhviler det efterfølgende ansøger at overholder tidsfrister for realisering af projektet. Det er desuden ansøgers ansvar at sikre, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen. Overskrides projektperioden eller ændres projektet således, at det ikke lever op til den oprindelige projektbeskrivelse, vil tilskuddet fra kulturpuljen bortfalde, medmindre ansøger har rettet henvendelse til Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget inden udløb af projektperioden.

Læs også om

Kontakt

Kontakt os
Foreninger og aftenskoler

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Jørgen Nielsen

Fritidskonsulent

Janne Hostrup Sørig

Konsulent

Sofie Sandgren Rye

Konsulent

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR nr.: 29189501

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag  8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

 

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30
 
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback