Aftenskolerne i Brønderslev Kommune har et godt bredt udbud af kurser
Den kommunale støtte til den folkeoplysende voksenundervisning er en forudsætning for mange borgeres positive oplevelser i den lokale aftenskole. Hvert år afsætter Byrådet et rammebeløb til folkeoplysende voksenundervisning udbudt af en række foreninger og oplysningsforbund i henhold til Folkeoplysningsloven.
I Brønderslev kommune giver vi 2 kr. pr. time i pensionisttilskud.
Aftenskoler
Støtten gives hovedsageligt i form af løntilskud til undervisere og ledere. Desuden sikrer kommunen rammerne for undervisningen i form af undervisningslokaler
- enten i kommunale lokaler på folkeskoler m.m.,
- eller i form af tilskud til foreningernes udgifter til lejede private lokaler.
Endelig er der afsat midler til debatskabende aktiviteter og til nedsættelse af deltagerbetalingen for pensionister bosiddende i kommunen. Byrådet har nedsat et Fritids-, Kultur- og Turismeudvalg til at administrere de afsatte tilskuds midler og i øvrigt varetage en lang række opgaver på fritidsområdet.
I Brønderslev Kommune er der etableret et Aftenskole Samråd, som er aftenskolernes samarbejdspartner i forbindelse med voksenundervisningen.
Her kan du læse mere om retningslinjerne for støtte til aftenskoleområdet: Regler for folkeoplysende voksenundervisning i Brønderslev Kommune
Aftenskoleportalen Aftenskole.nu
Aftenskole.nu er et samarbejde mellem aftenskolesamrådene og kommunerne i Aalborg og Odense.
Folkeoplysningsudvalgene i Aalborg og Odense har bevilget midler til udviklingen af projektet. Formålet med projektet er, at gøre det lettere for den enkelte borger, at finde lige præcis det kursus der er interessant for den enkelte.
Den bedst mulige servicering af borgerne, skal være med til at understøtte aftenskolerne som et betydningsfuldt og tidssvarende element i udviklingen af danskernes samlede kompetencer.
Projektet har mødt stor imødekommenhed fra aftenskoler og landsforbund. Alle parter har været meget åbne overfor projektet og bidraget til udviklingen af det. aftenskole.nu vil gennem de kommende år forhåbentlig blive et vigtigt instrument for borgerne til at blive klogere på det der interesserer dem.
Brønderslev Kommune har været med lige fra starten, og du kan derfor bruge portalen til at søge efter netop det kursus du er interesseret i.
Her finder du portalen til aftenskolernes kurser: Aftenskole portalen (nyt vindue)
Kontakt
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev