Skip til hoved indholdet

Flexbolig

    Hjem Borger Flyt, byg og bolig Ejerbolig Flexbolig

En flexbolig kan anvendes både som fritidsbolig og helårsbolig

Når en ejendom er registreret som flexbolig, er der ingen ”helårsboligpligt”. Du kan derfor anvende boligen som et fritidshus, hvor du kan ”komme og gå”, som det passer dig. Dog er fordelen ved en flexbolig, i modsætning til et egentligt fritidshus/sommerhus, at det er nemt at flytte permanent ind i huset og bruge det som helårsbolig, hvis du skulle få lyst til det.

 

Læs mere om flexbolig

Flexboligordningen er for alle – for dig, der trænger til vand og sand mellem tæerne; dig der gerne vil bevare tilknytningen til din fødeegn eller søger et naturskønt pusterum; dig, der savner en køkkenhave og gør-det-selv projekter; eller dig, der bare gerne vil have et fritidshus, der ikke er helt ligesom de andre.

Der er en række fordele ved flexboligordningen. En flexbolig bevarer sin status som helårsbolig og kan derfor frit benyttes til helårsbolig igen, selvom du igennem en årrække har anvendt den som fritidsbolig. Genoptagelse af helårsbeboelse kræver hverken byggetilladelse eller landzonetilladelse. Boligen bevarer dermed en høj grad af fleksibilitet både i forhold til din egen anvendelse og i forhold til et senere salg.

I princippet kan alle boliger i byzone og landzone opnå en flexboligtilladelse. Dog kan boligen være omfattet af en lokalplan, der stiller krav om helårsbeboelse, der forhindrer anvendelse som flexbolig. Flexboligordningen gælder kun for helårsboliger og omfatter derfor ikke sommerhusområder. Stuehuse på landbrugsejendomme kan også være omfattet af bopælspligt i henhold til landbrugslovgivningen.

Byrådet har besluttet, at der i kommunens hovedbyer Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund kun kan meddeles flexboligtilladelse, hvis der er en helt særlig tilknytningsmæssig begrundelse.

En flexboligtilladelse udstedes til ejer af boligen og følger boligen ved salg. For at købe en flexbolig skal du have boet i Danmark i et tidsrum på mindst 5 år, eller have opnået tilladelse til erhvervelse af fast ejendom i Danmark fra civilstyrelsen.

Det er den til enhver tid værende ejer af boligen som kan og skal ansøge om flexboligtilladelse.
I ansøgningen skal du oplyse navn og kontaktoplysninger samt adressen på den bolig, som du ønsker flexboligtilladelse til.

Kommunen noterer i BBR, når der gives samtykke til flexbolig.

Kontakt

Kontakt os
Teknik og Miljø - Administration

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Mail: raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Skriv sikkert til os (MitID)
Skriv sikkert til os (Erhverv)

 

Postadresse:
Brønderslev Kommune
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Hjælp til selvbetjening

Tlf.: 7020 0000

Den Digitale Hotline kan hjælpe med generel
information og vejledning i brugen af
selvbetjeningsløsninger.

Det kan vi ikke hjælpe med
Den Digitale Hotline har ikke adgang til din
konkrete sag og kan derfor ikke foretage
direkte sagsbehandling.

Telefontider
Mandag - torsdag 8.00 - 20.00
Fredag 8.00 - 16.00
Søndag 16.00 - 20.00

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR nr.: 29189501

Åbningstider

Mandag - onsdag  10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag  8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

 

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30
 
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback