Skip til hoved indholdet

DinSide - Du har ret til hjælp, hvis du har brug for det

Er du under 18 år, og er der noget i din hverdag, som gør, at du har det dårligt? Er du ked af det eller bange meget af tiden? Drikker de voksne hjemme hos dig for meget alkohol? Bliver du, eller nogen tæt på dig slået? Så kan du søge hjælp hos kommunen

Hvis du ikke føler, du kan få hjælp fra de voksne, der er tæt på dig, kan du tage fat i din lærer eller pædagog. De ved hvordan du kan få hjælp.
Du kan også ringe til de voksne, der arbejder i din kommune, som arbejder med at hjælpe børn og unge, der har det svært. 
Det er voksne, der skal lytte til dig, og som du kan ringe eller skrive til.

Alle børn og unge har rettigheder - og ret til hjælp hvis de har brug for det.

Hvis du har brug for hjælp:

  • Er du UNDER 15 år så ring til 9945 5582
  • Er du OVER 15 år så ring til 9945 4705

Vi svarer på telefonen

  • Mandag - onsdag kl.  8.00 - 15.00
  • Torsdag kl. 8.00 - 17.00
  • Fredag kl.  8.00 - 14.00

Spørgsmål og svar

Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan hjælpe dig, er vi nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for.

Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden, eller hvis du eller nogen tæt på dig oplever vold eller mange voldsomme skænderier.

Måske drikker de voksne hjemme hos dig meget alkohol. Det kan også være, at de voksne har svært ved at passe på dig.
Måske føler du dig meget alene med alting? Men det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du kan klare det selv. 

Det er vores arbejde at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre.

Hvis du har brug for at få ændret noget i din hverdag, kan du snakke med os. Du har ikke ret til at bestemme det helt selv, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være.

Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Måske skal du og din familie have noget hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det, der er svært. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt.
Eller at hele familien skal have hjælp. Så kan I få besøg af en, der er uddannet til at hjælpe familier – en familiebehandler.

Mange børn er i tvivl om, hvad forskellen er på vores hjælp og hjælp fra fx BørneTelefonen.
BørneTelefonen – og andre som dem – kan give dig gode råd, trøst og en voksen, der lytter til dine problemer. Hvis du har brug for tale med nogle voksne, der lytter til dig og forstår dig, kan du fx snakke med BørneTelefonen.
BørneTelefonen kan også hjælpe dig videre til kommunen, hvis I sammen beslutter, at det er det bedste for dig.

Du kan læse mere her, om hvem der også kan hjælpe dig - Hvem kan også hjælpe dig, og hvad kan kommunen hjælpe med? (Åbner i nyt vindue)

Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder Barnets lov. 

I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det.

Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det.

Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme – men din mening skal tælle med. 

Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst.

Det vil sige, at du kan være anonym.

Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide.

Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.

Når du kontakter os, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver, du taler med – en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan man løser problemer som dine.

De arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt. Nogle gange kaldes de også for sagsbehandlere eller socialrådgivere.

Du kan se mere om at tale med rådgiveren her - Sådan foregår det, når du ringer til kommunen

Hvis du har brug for at tale med en voksen efter klokken 15.00, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111

Du kan se BørneTelefonens hjemmeside her - BørneTelefonen (Åbner i ny side)

Læs også om...

Samtale med rådgiver Her kan du også få hjælp og se små film om at tale med os

Kontakt

Kontakt os
DinSide

Hvis du er under 15 år.
Tlf.:  9945 5582

Hvis du er mellem 15 og 17 år.
Tlf.:  9945 4705

Telefontider
Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Lukkedage i administrationen

Hold dig opdateret om Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Tlf.: 9945 4545
raadhus@99454545.dk

Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.

Send sikkert post (MitID)
Send sikkert post (Erhverv)

CVR-nummer: 29189501

Lukkedage i administrationen

Åbningstider

Mandag - onsdag 10.00 - 14.00
Torsdag 10.00 - 16.30
Fredag 10.00 - 13.30

Kontaktcenter - Telefontider

Mandag - onsdag 8.00 - 15.00
Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 14.00

Dronninglund Rådhus

Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag - onsdag 8.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.30
Fredag 8.00 - 13.30

Borgerservice på Dronninglund Bibliotek

Slotsgade 47
9330 Dronninglund

Åbningstider

Mandag10.00 - 14.00
Torsdag10.00 - 16.30
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback