Beredskabsplan Negativ social kontrol, æresrelaterede krænkelser, ekstremisme og radikalisering

Negativ social kontrol defineres som handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser barnets/den unges livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder.

Negativ social kontrol er, når børn og unge igennem pres, tvang eller vold begrænses i deres livsudfoldelse i en grad, så de mistrives, mister selvbestemmelse og forhindres i at deltage i fx skole- og fritidsaktiviteter.

Den negative sociale kontrol kan fx være i form af restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af kæreste eller retten til at bestemme over egen krop. 

En æresrelateret konflikt opstår i tilfælde, hvor en familie opfatter sig som en samlet enhed, og familiemedlemmernes individuelle handlinger dermed kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt.

Hvis et barn eller en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre barnets/den unges handlinger. Familien kan fx opstille restriktioner i forhold til barnets/den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner.

Der kan også være tale om isolering af barnet/den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab.

Æresrelateret vold udøves ofte af barnets/den unges familie og familiens omgangskreds, og det kan derfor være svært for offeret at bryde ud af volden og søge hjælp, da det kan medføre trusler og vold både fra medlemmer af familien og af familiens omgangskreds.

Ekstremisme er betegnelsen for miljøer og ideer, der kan være karakteriseret ved;

• Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende
• Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder
• Ønsket om at skabe et mere ”ordnet”, ”rent” eller ”retfærdigt” samfund – og om nødvendigt med udemokratiske midler
• At man legitimerer eller udøver trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, som man er utilfreds med
• Intolerance overfor andres synspunkter.

Radikalisering er en proces, der kan ske gradvist eller mere pludseligt, og kan være karakteriseret ved;

• At barnet accepterer ekstremismens idéer og metoder og eventuelt tilslutter sig organiserede grupper
• At barnet i mange tilfælde er udsat for en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper. Det kan fx være i personlige samtaler eller i lukkede chatrooms på internettet
• At barnet adskiller sig fra de bånd, som barnet har til normale fællesskaber uden for gruppen. Det kan fx være venner og fritidsaktiviteter
• At barnet bliver ”dehumaniseret”, hvor dem barnet opfatter som fjender, ikke ses som mennesker, hvilket kan være med til at legitimere voldshandlinger.

At være udsat for negativ social kontrol kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Kontrollen kan føre til psykisk mistrivsel, blive en barriere for barnets/den unges sociale integration, uddannelse og beskæftigelse, samt føre til lov- og konventionsstridige handlinger, herunder æresrelaterede konflikter.

Æresrelaterede overgreb og konflikter adskiller sig fra andre typer af overgreb ved at være kollektivt organiseret, håndhævet og bifaldet af familien eller netværket omkring barnet/den unge.

For nogle familier er det altafgørende, at andre ikke får kendskab til familiens udfordringer. Det kan eskalere kontrollen og øge trusselsniveauet for barnet/den unge, hvis familien får kendskab til, at myndighederne er involveret. Det er vigtigt, at fagpersoner tager denne sikkerhedsrisiko alvorligt i håndteringen af sager med negativ social kontrol og æresrelaterede handlinger. 

Tegn på negativ social kontrol og æresrelaterede handlinger

Det er vigtigt at pointere, at nedenstående bekymringstegn ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på negativ social kontrol og æresrelaterede handlinger.

Social kontrol finder sted i alle samfund og kulturer. Det handler om at påvirke et andet menneskes adfærd i en bestemt retning, og kommer fx til udtryk i børneopdragelse eller på arbejdspladsen. Det er ikke negativt i sig selv.
Der er grund til bekymring, når den sociale kontrol bliver så omfattende, at den begrænser børn og unges grundlæggende frihed og rettigheder.

Æresrelaterede overgreb og konflikter forbindes ofte med en piges ærbarhed, men også unge mænd kan være udsatte. For at håndhæve familiens ære kan familien ty til restriktioner og sanktioner, som kan begrænse barnets/den unges frihed i alvorlig grad.

Symptomerne på negativ social kontrol og æresrelaterede handlinger kan komme til udtryk ved, at barnet/den unge ikke har mulighed for at træffe selvstændige og afgørende valg angående eget liv og fremtid.

Listen på signaler og symptomerne er ikke udtømmende og kan ikke alene læses som tegn på negativ social kontrol og æresrelaterede handlinger.

• Høj grad af sociale restriktioner
• Manglende deltagelse i skolens arrangementer eller andre fritidsaktiviteter
• Ikke deltagende i aktiviteter med det modsatte køn
• Familien afskærer barnet bestemte uddannelsesvalg
• Skolepræstationer bliver dårligere
• Overpræstation, hvor næsten al fritid bruges på skolearbejde
• Højt fravær, sygdom, pjæk eller husarrest
• Få eller ingen venner/veninder
• Mange pligter og stort ansvar i hjemmet
• Der tales om forlovelse i hjemmet
• Familien skal rejse til hjemlandet over en længere periode
• Søster eller bror har været udsat for pres fx til ægteskab
• Familien overvåger og kontrollerer adfærd og sociale aktiviteter
• Ingen accept af den unges seksualitet

Som lærer eller pædagog er du ofte den nærmeste voksen ud over familien, og dermed den der kan vinde barnets tillid. Ofte spottes negativ social kontrol ved, at en lærer eller pædagog spørger ind til, hvorfor barnet virker ukoncentreret eller nedtrykt, og som pludseligt står med et barn, som fortæller om kontrol, ensomhed, forkerthedsfølelse mv.

Ved ekstremisme og radikalisering er der en generel overordnet tendens, hvor personen føler sig ekskluderet fra samfundets normalitet. Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering handler derfor om at sikre god integration, inklusion, tryghed, mulighed for deltagelse i fællesskaber og medborgerskab for børn og unge, der befinder sig i risikozonen.

Bekymring om ekstremisme og radikalisering af et barn/ung

Nedenstående liste af tegn og signaler på mulig ekstremisme og radikalisering af en ung skal altid holdes op mod, om der er andre symptomer og adfærdsændringer på samme tid. Det er vigtigt at pointere, at nedenstående bekymringstegn ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på ekstremisme og radikalisering. De skal i stedet ses, som vigtige indikatorer, der kan lede tankerne hen på ekstremisme og radikalisering.

Listen er ikke udtømmende

• Den unge isolerer sig eller trækker sig fra familien
• Den unge fravælger fritidsaktiviteter og venner
• Den unge tilvælger nye venner og relationer til individer eller grupper, der giver grund til bekymring, og som eventuelt er kendt for ekstreme holdninger og kriminalitet
• Den unge opsøger litteratur, film og/eller internetsider med ekstreme og voldelige budskaber
• Den unge anvender totalitære symboler ved fx tatoveringer, plakater på værelset, påklædning mv.
• Den unge involverer sig i bekymrende handlinger eller begivenheder som deltagelse i møder med ekstremistiske budskaber eller voldelige sammenstød
• Den unge deltager i kriminalitet, vold eller anden alvorlig risikoadfærd
• Den unge udtrykker fjendebilleder, had mod specifikke grupper, konspirationsteorier fx mod homoseksuelle, indvandrere, danskere, muslimer mv.
• Den unge afviser demokratiske principper og kan være moraliserende overfor andre
• Den unge argumenterer for såkaldte absolutte holdninger fx forslag om at fjerne bestemte samfundsgrupper eller bombning af bestemte ting.

Vidensgraden i sager med negativ social kontrol, æresrelaterede handlinger eller ekstremisme og radikalisering af børn og unge kan inddeles i tre forskellige niveauer:
Bekymring, mistanke og konkret viden.
Graden af viden har betydning for den videre handling. 
Ved alle tre niveauer bør du drøfte sagen med din leder og eventuelt hente sparring hos Brønderslev Kommunes Familieafdeling eller UngeCentret.

Bekymring

En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er signaler på mistrivsel hos et barn, ung eller barnets familie. Symptomer og årsager kan være vanskelige at indkredse.
Her er således ikke tale om, at du har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person mod barnet. Her er heller ikke tale om mistanke.
Bekymringen bør derfor i første omgang i en kortere periode føre til skærpet observation af barnet eller den unge. Du bør også drøfte bekymringen med din leder. Det er vigtigt, at I sammen aftaler, hvordan I vil følge op på bekymringen, og også hvor længe den skærpede observation skal vare, inden I beslutter jer for eventuel videre handling.

Mistanke

Mistanke forstås som mere end en bekymring. Det kan fx handle om en mistanke om, at barnet/den unge er eller har været udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter eller bevæger sig ekstremistiske miljøer. 
Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af den unge, den unges egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre fx andre unge eller oplysninger, du har fået på anden vis.
Mistanke skal altid føre til en underretning.

Konkret viden

Konkret viden handler om de situationer, hvor et en ung har været udsat for en konkret handling i form af negativ social kontrol eller æresrelaterede hændelser begået af én eller flere personer. Denne viden kan komme i form af udsagn fra den unge selv, udsagn fra vidner eller tilståelse fra krænkeren.
Konkret viden skal altid føre til en underretning.

Alle borgere har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til vold eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung:
”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.” Barnets Lov § 135

Derudover gælder en særlig skærpet underretningspligt efter Barnets Lov § 133 for personer, der udøver offentlige hverv eller offentlig tjeneste. Den skærpede underretningspligt er personlig. Den enkelte fagperson er ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring – også i de tilfælde, hvor der allerede er et samarbejde i gang om barnet/den unge.
Den skærpede underretningspligt betyder, at du altid skal underrette barnets/den unges kommune, hvis du under udøvelsen af tjeneste får kendskab eller særlig grund til at antage, at et barn eller ung har behov for særlig støtte.

Du kan sende din underretning til Brønderslev Kommune digitalt via siden:

• Underretning

Hvad skal du være opmærksom på, når du skriver en underretning?

• Anfør ajourførte data på både børn, unge og forældre
• Angiv konkrete datoer for episoder, og beskriv dine observationer konkret:
  - Hvad er observeret?
  - Hvornår er det observeret?
  - Under hvilke omstændigheder er det observeret?
• Undlad fortolkninger og vurderinger – vær objektiv og sammenlign fx med, hvad der er normal udvikling og adfærd for et barn på samme aldersniveau
• Anfør om forældrene er orienteret om underretningen – I tilfælde hvor mistanken om negativ social kontrol eller æresrelaterede hændelser retter sig mod én eller begge forældre/stedforældre, skal du undlade at orientere forældrene om underretningen.

Ved en akut underretning skal du kontakte Familieafdelingen eller UngeCentret.

En akut underretning er fx når du har mistanke eller konkret viden om negativ social kontrol eller æresrelateret hændelse.

Familieafdelingen og UngeCentret vejleder jer altid i akutte underretninger. Det er barnets alder, der afgør, hvilken afdeling du skal kontakte:

Bagvagten kan kontaktes i følgende tidsrum:

• Mandag, tirsdag og onsdag mellem 8.00 og 15.00
• Torsdag mellem 8.00 og 17.00
• Fredag mellem 8.00 og 14.00

0-14-årige Familieafdeling

• Familieafdelingen Vest – tlf. 2320 0095
• Familieafdelingen Øst – tlf. 2441 9557

15-17-årige UngeCentret

Tlf. 9945 4705

Uden for åbningstiden sker kontakten til Brønderslev Kommunes døgnvagtvagt via Nordjyllands Politi på tlf. 114

Familieafdelingen/UngeCentret skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om der er behov for akut handling på baggrund af underretningen.

Hvis der er tale om en underretning i en ny sag uden akut behov fordeles sagen til en børne- og ungelrådgiver ved førstkommende sagsfordelingsmøde. Hvis der er tale om en underretning i en allerede kendt sag, foretager vi en genvurdering af sagen. Genvurderingen foretages af en børne- og ungerådgiver, der ingen kendskab har til familien eller sagen i forvejen.

I vil senest efter 6 dage modtage en kvittering for jeres underretning fra Familieafdelingen eller UngeCentret. Dog ikke ved anonyme underretninger.
Vi foretager som udgangspunkt, og eventuelt i samarbejde med politiet, en vurdering af barnets/den unges sikkerhedsbehov med henblik på at sikre, at barnet/den unge beskyttes mod eventuelle yderligere overgreb eller repressalier.

En børne- og ungerådgiver afholder en børnesamtale med barnet/den unge.

I de tilfælde, hvor overgrebet anmeldes til politiet, vil børne- og ungerådgiveren altid koordinere med politiet FØR forældrene informeres.

I de tilfælde, hvor der ingen anmeldelse foretages, vil forældrene hurtigt blive kontaktet og informeret om, at myndighed har modtaget en underretning.

Børne- og ungerådgiveren vil herefter gå i gang med at afdække familiens og barnets/den unges situation nærmere, og afdække om der er behov for støtteforanstaltninger eller udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.

Fagprofessionelle underrettere skal af Familieafdelingen eller UngeCentret have orientering tilbage, om underretningen har medført, at der iværksættes en børnefaglig undersøgelse, en afdækning af støttebehovet eller iværksættelse af støtteforanstaltninger. Der vil typisk gå 4-6 uger inden en sådan orientering kan gives.

Uanset om overgrebet ender med politianmeldelse, er det børne- og ungerådgiverens ansvar at tage stilling til barnets/den unges behov for særlig støtte.

Det er politiets rolle at efterforske sagen, men hvis barnet/den unge har akut behov for krisehjælp, vil Familieafdelingen eller UngeCentret i samarbejde med politiet søge at sikre, at en eventuel indsats overfor barnet/den unge ikke udskydes unødigt.

Bekymring

Hvis du har en bekymring, skal du altid drøfte din bekymring med din nærmeste leder.
Din leder og du kan efter jeres drøftelse, få anonym sparring  og rådgivning følgende steder:

• Mads Vinding Kjeldsen, ungekonsulent i Brønderslev Kommune tlf. 4023 2593
• Tinna Hormann, Nordjyllands Politi, tlf. 5118 7367
• Mette Houen Sørensen, børne- og ungerådgiver familieafdelingen, tlf. 9945 4855
• Kirsten Zakariassen, Integration Brønderslev Kommune, tlf. 9945 5985
• VISO, tlf. 7242 4000

Handling

Hvis der fortsat er bekymring, skal du lave en underretning til Familieafdelingen/UngeCentret.
I skal udpege en tovholder på sagen, og det må gerne være en børne- og ungerådgiver, som er tryghedsperson for barnet/den unge.
I skal sammen vurdere, om der skal udarbejdes en sikkerhedsplan for barnet/den unge, eller om der skal ske en akut handling.
Opmærksomhedspunkter der kan være relevante:

• Del aldrig din bekymring med familie eller venner til barnet/den unge
• Overvej metode og indhold af korrespondance med barnet/den unge
• Vær opmærksom på søskende til barnet/den unge

En eventuel sikkerhedsplan kan have fokus på:

• Hvad skal barnet/den gøre, hvis situationen spidser til?
• Hvem skal barnet/den unge kontakte i alle døgnets tider?
• Hvem reagerer, hvis barnet/den unge ikke vender tilbage på aftale tidspunkter?

Akut handling

Mellem 8.00 og 15.00 Kontakt bagvagten på
Tlf. 2320 0095
Udenfor kommunens åbningstid kontakt døgnvagten i Brønderslev Kommune via Politiet på tlf.  1-1-4

Bekymring

Hvis du har en bekymring, skal du altid drøfte din bekymring med din nærmeste leder.
Din leder og du kan efter jeres drøftelse, få anonym sparring  og rådgivning følgende steder:

• Mads Vinding Kjeldsen, ungekonsulent i Brønderslev Kommune tlf. 4023 2593
• Tinna Hormann, Nordjyllands Politi, tlf. 5118 7367

Handling

Hvis der fortsat er grund til bekymring, skal du lave en underretning til Familieafdelingen/UngeCentret.
Du skal samtidig kontakte en af tovholderne for infohus Brønderslev:

•    Mads Vinding Kjeldsen, ungekonsulent i Brønderslev Kommune tlf. 4023 2593
• Tinna Hormann, Nordjyllands Politi, tlf. 5118 7367

Herefter er det tovholderens ansvar at opstarte actions gruppe med henblik på et akutmøde, hvor bekymringerne drøftes. Tovholder beholder ansvar for udførelser af indsatser og aftaler fra akutmødet i actions gruppen.

Deltagere i actions gruppen vil være personale med kendskab til barnet/den unge og familien fra følgende afdelinger:

• Børne- og ungerådgiver fra Familieafdelingen/UngeCentret
• Sagsbehandler fra Integrationsafdelingen
• Repræsentant fra Ungdomsskolen
• Repræsentant fra Politiet
• Andre relevante  samarbejdspartnere fx ungdomsuddannelser, skoler, klubber, fritidsforeninger, boligforeninger mv.

Akut handling

Hvis der er akut bekymring for udrejse eller fare for person, bygninger eller lignende, skal du kontakte Nordjyllands Politi på tlf. 1-1-2