Beredskabsplan for overgreb mod børn og unge

Definition af vold

Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet kan krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt.

Forældreansvarsloven præciserer, at fysisk eller psykisk vold mod børn og unge ikke er tilladt.
”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling” Forældreansvarsloven § 2 stk. 2

Fysisk vold kan fx være

• Slag, spark eller voldsom rusken
• Voldsomme rystelser af spædbørn
• Skoldning
• Kvælertag
• Anden form for straf, hvor barnet/den unge rammes direkte på kroppen
• Brændemærkning

Psykisk vold i nære relationer defineres som et gentaget mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet/den unge, at det fx er værdiløs, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem verbale og nonverbale handlinger, der afviser eller nedgør barnet/den unge.

Psykisk vold kan fx være

• Forskellige former for verbale trusler
• Indespærring
• At blive forladt
• Isolering af barnet/den unge, så barnet/den unge frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt
• Overværelse af fysisk og/eller psykisk vold i hjemmet.

Definition af seksuelle overgreb

Et seksuelt overgreb defineres som en handling rettet mod et barn eller ung, hvor en voksen, et andet barn eller en ung i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet/den unge til at indgå i seksuelle aktiviteter. Seksuelle overgreb skader barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare.

Defination af digitale krænkelser

Digitale krænkelser får kontinuerligt nye platforme. Eksempler på digitale krænkelser kan være:

• Billede og videodeling af seksuel eller voldelig karakter
• Grooming (processen), hvor en krænker, opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb. Krænker har ofte over længere tid manipuleret og forført barnet eller den unge med det formål, at få barnet eller den unge til at overskride sine grænser.
• Sexafpresning

Vi ved, at jo før vi opdager overgrebene og reagerer, jo større er chancen for at hjælpe barnet eller den unge og reducere følgevirkningerne. Det er derfor vigtigt at kende til de tegn og signaler, barnet/den unge kan udvise, når barnet eller den unge udsættes for overgreb.
Der findes dog ingen entydige signaler på, at et barn har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Det kan være svært for selv erfarne fagfolk at gennemskue baggrunden for barnets reaktioner og eventuelle mistrivsel. Børn og unge er forskellige og reagerer forskelligt. Nogle er direkte og fortæller om deres oplevelser til en voksen, de har tillid til. Andre fortæller det indirekte og antydningsvist. De fleste børn og unge er dog tilbageholdende med at fortælle om oplevede overgreb.
Ændrer et barn eller en ung pludselig adfærd fysisk eller psykisk, kan det skyldes, at der er sket noget voldsomt i barnets eller den unges liv. Hvis fx et barn/en ung ændrer sig fra at være aktivt, livligt, udadvendt og socialt velfungerende til at blive passiv, angst, aggressiv, trække sig fra vennerne og undgå institutionen, er der ALTID grund til at være opmærksom og tale med barnet eller den unge om det, du ser.

Tegn og signaler på vold

Nedenfor beskrives en række mulige tegn og reaktioner, symptomer og indikationer på fysisk eller psykisk vold. Listen er ikke udtømmende og kan også skyldes andre forhold

• Mærker efter slag (med hånd eller redskaber), brandmærker, sår på kroppen eller lignende
• Skader efter rusk, kast eller spark
• Mærker efter kvælningsforsøg
• Brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud
• Mistillid til voksne
• Utryg tilknytning
• Tristhed
• Udadreagerende, aggressiv adfærd
• Indadreagerende, trækker sig fra sociale relationer
• Koncentrationsvanskeligheder og indlæringsvanskeligheder
• Tab af kompetencer
• Lav selvforståelse/lavt selvværd

Fysisk vold efterlader ofte mærker på kroppen, men mærkerne vil i mange tilfælde være skjult under tøjet. Psykisk vold efterlader ikke synlige mærker uden på kroppen, men der sker skade på barnets psykiske og mentale udvikling, og skaden kan være lige så omfattende, som ved fysisk vold. Du skal være opmærksom på, at tegn og signaler afhænger af børns og unges alder, modenhed og af konteksten. Det er altid vigtigt at tage et barns signaler alvorligt.

Tegn og signaler på seksuelle overgreb

Nedenfor beskrives en række mulige tegn og reaktioner, symptomer og indikationer på seksuelle overgreb. Listen er ikke udtømmende og kan også skyldes andre forhold:

• Ændring i adfærd
• Påfaldende og ikke alderssvarende seksualiseret adfærd
• Ikke alderssvarende viden om seksuelle emner
• Ikke alderssvarende interesse i forhold til egen eller andres seksualitet
• Seksuelt grænseoverskridende adfærd
• Påfaldende påklædning eller kropsattitude
• Fysiske tegn fx blå mærker
• Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder
• Tab af kompetencer eller aktivitetsniveau
• Enten udadreagerende adfærd med aggressivitet eller indadreagerende adfærd med tilbagetrækning og tavshed
• Frustration og vrede
• Koncentrationsvanskeligheder og indlæringsvanskeligheder
• Ufrivillig vandladning eller afføring
• Somatiske symptomer fx ondt i maven
• Angst, opgivenhed eller depressive symptomer
• Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker og selvmordsforsøg
• Spiseforstyrrelse

Der findes ikke entydige tegn og reaktioner på, at et barn eller ung har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. Barnet/den unge kan i sin adfærd vise tegn på mistrivsel, og det er derfor et vigtigt element i opsporingen af seksuelle overgreb mod børn og unge, at fagfolk er i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel.

Vidensgraden i sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge kan inddeles i tre forskellige niveauer:
Bekymring, mistanke og konkret viden.
Graden af viden har betydning for den videre handling.
Ved alle tre niveauer er det muligt at hente sparring hos Brønderslev Kommunes Familieafdeling eller UngeCentret.

Bekymring

En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er signaler på mistrivsel hos et barn, ung eller barnets familie. Symptomer og årsager kan være vanskelige at indkredse.
Her er således ikke tale om, at du har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person mod barnet. Her er heller ikke tale om mistanke.
Bekymringen bør derfor i første omgang i en kortere periode føre til skærpet observation af barnet eller den unge. Du bør også drøfte bekymringen med din leder. Det er vigtigt, at I sammen aftaler, hvordan I vil følge op på bekymringen, og også hvor længe den skærpede observation skal vare, inden I beslutter jer for eventuel videre handling.

Mistanke

Mistanke forstås som mere end en bekymring. Det kan fx være en mistanke om, at barnet er eller har været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller en fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre i barnets omgangskreds eller oplysninger, du har fået på anden vis. Mistanke skal altid føre til en underretning til Brønderslev Kommune.

Konkret viden

Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn eller ung har været udsat for en konkret handling i form af overgreb eller digital seksuel krænkelse begået af én eller flere personer. Denne viden kan komme i form af udsagn fra barnet/den unge selv, udsagn fra vidner eller tilståelse fra krænkeren. Konkret viden skal altid føre til en underretning til Brønderslev Kommune.

Du kan blive i tvivl, når der opstår en bekymring eller mistanke om vold, seksuelt overgreb eller digital krænkelse mod et barn eller en ung. Hvor meget må du tale med barnet? Kommer du til at ødelægge den politimæssige efterforskning?

Hvis du har kendskab til eller antagelse om et overgreb, må du gerne lytte til barnet og vise omsorg for barnet. Du må gerne stille forståelsesspørgsmål eller afklarende spørgsmål – åbne spørgsmål som fx hvad legede I inde i puderummet? Du må IKKE spørge ind til detaljerne om det mulige overgreb.
Børnehus Nord har udarbejdet en skematisk oversigt, der giver et billede af, hvilke spørgsmål der er egnet afhængig af barnets alder.

Retningslinje for aldersrigtige spørgsmål

Alle borgere har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til vold eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung:
”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.” Barnets Lov § 135

Derudover gælder en særlig skærpet underretningspligt efter Barnets Lov § 133 for personer, der udøver offentlige hverv eller offentlig tjeneste. Den skærpede underretningspligt er personlig. Den enkelte fagperson er ansvarlig for at reagere og handle på sin egen bekymring – også i de tilfælde, hvor der allerede er et samarbejde i gang om barnet/den unge.
Den skærpede underretningspligt betyder, at du altid skal underrette barnets/den unges kommune, hvis du under udøvelsen af tjeneste får kendskab eller særlig grund til at antage, at et barn eller ung har behov for særlig støtte.

Du kan sende din underretning til Brønderslev Kommune digitalt via siden:

Underretning (Åbner i nyt vindue)

Hvad skal du være opmærksom på, når du skriver en underretning?

• Anfør ajourførte data på både børn, unge og forældre
• Angiv konkrete datoer for episoder, og beskriv dine observationer konkret:
  - Hvad er observeret?
  - Hvornår er det observeret?
  - Under hvilke omstændigheder er det observeret?
• Undlad fortolkninger og vurderinger – vær objektiv og sammenlign fx med, hvad der er normal udvikling og adfærd for et barn på samme aldersniveau
• Anfør om forældrene er orienteret om underretningen – I tilfælde hvor mistanken om vold eller overgreb retter sig mod én eller begge forældre/stedforældre, skal du undlade at orientere forældrene om underretningen – se afsnittet om handleveje.

Ved en akut underretning skal du kontakte Familieafdelingen eller UngeCentret.

En akut underretning er fx når du har mistanke eller konkret viden om vold eller overgreb.

Familieafdelingen og UngeCentret vejleder jer altid i akutte underretninger. Det er barnets alder, der afgør, hvilken afdeling du skal kontakte:

Bagvagten kan kontaktes i følgende tidsrum:

• Mandag, tirsdag og onsdag mellem 8.00 og 15.00
• Torsdag mellem 8.00 og 17.00
• Fredag mellem 8.00 og 14.00

0-14-årige Familieafdeling

• Familieafdelingen Vest – tlf. 2320 0095
• Familieafdelingen Øst – tlf. 2441 9557

15-17-årige UngeCentret

Tlf. 9945 4705

Uden for åbningstiden sker kontakten til Brønderslev Kommunes døgnvagtvagt via Nordjyllands Politi på tlf. 114

Familieafdelingen/UngeCentret skal inden 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om der er behov for akut handling på baggrund af underretningen.

Hvis der er tale om en underretning i en ny sag uden akut behov fordeles sagen til en børne- og ungelrådgiver ved førstkommende sagsfordelingsmøde. Hvis der er tale om en underretning i en allerede kendt sag, foretager vi en genvurdering af sagen. Genvurderingen foretages af en børne- og ungerådgiver, der ingen kendskab har til familien eller sagen i forvejen.

I vil senest efter 6 dage modtage en kvittering for jeres underretning fra Familieafdelingen eller UngeCentret. Dog ikke ved anonyme underretninger.
Vi foretager som udgangspunkt, og eventuelt i samarbejde med politiet, en vurdering af barnets/den unges sikkerhedsbehov med henblik på at sikre, at barnet/den unge beskyttes mod eventuelle yderligere overgreb eller repressalier.

En børne- og ungerådgiver afholder en børnesamtale med barnet/den unge.

I de tilfælde, hvor overgrebet anmeldes til politiet, vil børne- og ungerådgiveren altid koordinere med politiet FØR forældrene informeres.

I de tilfælde, hvor der ingen anmeldelse foretages, vil forældrene hurtigt blive kontaktet og informeret om, at myndighed har modtaget en underretning.

Børne- og ungerådgiveren vil herefter gå i gang med at afdække familiens og barnets/den unges situation nærmere, og afdække om der er behov for støtteforanstaltninger eller udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.

Fagprofessionelle underrettere skal af Familieafdelingen eller UngeCentret have orientering tilbage, om underretningen har medført, at der iværksættes en børnefaglig undersøgelse, en afdækning af støttebehovet eller iværksættelse af støtteforanstaltninger. Der vil typisk gå 4-6 uger inden en sådan orientering kan gives.

Uanset om overgrebet ender med politianmeldelse, er det børne- og ungerådgiverens ansvar at tage stilling til barnets/den unges behov for særlig støtte.

Det er politiets rolle at efterforske sagen, men hvis barnet/den unge har akut behov for krisehjælp, vil Familieafdelingen eller UngeCentret i samarbejde med politiet søge at sikre, at en eventuel indsats overfor barnet/den unge ikke udskydes unødigt.

Handlevejen i dette afsnit retter sig mod ledere og medarbejdere ansat i Brønderslev Kommune. Beskrivelsen af arbejdsgangene i Familieafdelingen og UngeCentret er de samme, uanset om underretningen kommer fra ansatte i Brønderslev Kommune eller andre fagpersoner, der arbejder med børn og unge.

Handlevejen ved midtanke eller konkret viden om vold og seksuelle overgreb

Håndteringen af en bekymring, mistanke eller konkret viden er afhængig af, hvem mistanken om vold eller seksuelle overgreb retter sig mod.
Husk at du som fagperson har en skærpet underretningspligt efter Barnets Lov § 133.
Nedenstående afsnit beskriver, hvordan ledere eller medarbejdere skal handle, når mistanken retter sig mod henholdsvis:

• En eller begge forældre/andre i forældrenes sted
• Andre i barnets netværk
• En ansat
• Et andet barn

Hvad skal medarbejdere gøre?

• Tal IKKE med forældrene/stedforældrene om mistanken.
• Orienter nærmeste leder om mistanken.
• Drøft og afklar eventuel mistanke med en kollega, der også kender barnet. Lederen skal være inddraget i drøftelsen.
• Nedskriv hvilke observationer, hændelser, tegn og reaktioner, der ligger til grund for mistanken. Undgå at tolke på beskrivelserne.
• Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke. Undgå at tolke på beskrivelserne.
• Vis omsorg for barnet og lyt til barnet, men spørg IKKE ind til detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet, så hverdagen er så tryg, forudsigelig og genkendelig som muligt i den vanskelige situation.
• Tal IKKE om mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen.
• Ansvaret for indgivelse af en eventuel politianmeldelse ligger hos børne- og ungerådgiverne i Familieafdelingen eller UngeCentret (træffes i samråd med forvaltningsledelsen). Dog skal du som medarbejder være opmærksom på den skærpede underretningspligt

Når underretningen sendes er det vigtigt, at medarbejderen, der har en bekymring, mistanke eller konkret viden får skrevet sit navn på underretningen.

Hvad skal lederen gøre?

• Tal IKKE med forældrene/stedforældrene om mistanken.
• Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne kan betegnes som en bekymring, som må medføre yderligere observation, eller om oplysningerne giver anledning til mistanke – som kræver, at Familieafdelingen eller UngeCentret underrettes.
• Hvis observationerne ikke fører til en underretning, oplys da din medarbejder om den personlige underretningspligt.
• Hvis du er i tvivl, kan bagvagten i Familieafdelingen eller UngeCentret kontaktes på:
  Familieafdeling Vest– tlf. 2320 0095
  Familieafdeling Øst – tlf. 2441 9557
  UngeCentret – tlf. 9945 4705.
  Her kan du få vejledning i forhold til, om der skal udarbejdes en underretning.
• Som underrettende leder og medarbejder kan I blive bedt om at deltage i et møde med Familieafdelingen eller UngeCentret med henblik på at uddybe underretningen.
• Hav en ekstra opmærksomhed på din medarbejder, som i forbindelse med sagen har stået i en vanskelig situation.

Hvad skal medarbejder gøre?

• Orienter nærmeste leder om mistanken.
• Drøft og afklar eventuel mistanke med en kollega, der også kender barnet. Lederen skal være inddraget i drøftelsen.
• Nedskriv hvilke observationer, hændelser, tegn og reaktioner, der ligger til grund for mistanken. Undgå at tolke på beskrivelserne.
• Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke. Undgå at tolke på beskrivelserne.
• Vis omsorg for barnet og lyt til barnet, men spørg IKKE ind til detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet, så hverdagen er så tryg, forudsigelig og genkendelig som muligt i den vanskelige situation.
• Tal IKKE om mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen.
  OBS det er din leder, som skal informere forældrene inden underretningen sendes.
• Ansvaret for indgivelse af en eventuel politianmeldelse ligger hos børne- og ungerådgiverne i Familieafdelingen eller UngeCentret (træffes i samråd med forvaltningsledelsen). Dog skal du som medarbejder være opmærksom på den skærpede underretningspligt.

Når underretningen sendes er det vigtigt, at medarbejderen, der har en bekymring, mistanke eller konkret viden får skrevet sit navn på underretningen.

Hvad skal leder gøre?

• Du er ansvarlig for behandling af mistanken, herunder ansvarlig for at sende en underretning til Familieafdelingen eller UngeCentret.
• Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne kan betegnes som en bekymring, som må medføre yderligere observation, eller om oplysningerne giver anledning til mistanke – som kræver at Familieafdelingen eller UngeCentret underrettes.
• Hvis observationerne ikke fører til en underretning, oplys da din medarbejder om den personlige underretningspligt.
• Hvis du er i tvivl, kan bagvagten i Familieafdelingen eller UngeCentret kontaktes på:
  Familieafdeling Vest– tlf. 2320 0095
  Familieafdeling Øst – tlf. 2441 9557
  UngeCentret – tlf. 9945 4705.
  Her kan du få vejledning i forhold til, om der skal udarbejdes en underretning. Forældrene skal orienteres inden der sendes underretning.
• Som underrettende leder og medarbejder kan I blive bedt om at deltage i et møde med Familieafdelingen eller UngeCentret med henblik på at uddybe underretningen.
• Hav en ekstra opmærksomhed på din medarbejder, som i forbindelse med sagen har stået i en vanskelig situation.
• Tal IKKE om mistanke eller viden med nogen andre, der ikke er involveret i sagen.

Hvad skal medarbejder gøre?

• Noter hændelser eller oplysninger du modtager fra forældre eller andre.
• Kontakt omgående din leder, og kun din leder, hvis du har mistanke eller konkret viden om et seksuelt overgreb eller vold begået af en anden ansat. Din leder har ansvar for at gå videre med sagen.
• Hvis din viden er rettet mod din leder, skal du kontakte din leders overordnede leder/direktør i Brønderslev Kommune. Det er herefter denne, der har ansvaret for at gå videre med sagen.
• Vis omsorg for barnet og lyt til barnet, men spørg IKKE ind til detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet, så hverdagen er så tryg, forudsigelig og genkendelig som muligt i den vanskelige situation.
• Ansvaret for indgivelse af en eventuel politianmeldelse ligger hos børne- og ungerådgiverne i Familieafdelingen eller UngeCentret (træffes i samråd med forvaltningsledelsen). Dog skal du som medarbejder være opmærksom på den skærpede underretningspligt.

Når underretningen sendes er det vigtigt, at medarbejderen, der har en bekymring, mistanke eller konkret viden får skrevet sit navn på underretningen.

Hvad skal leder gøre?

• Vurder tyngden af den skriftlige og mundtlige information, der er indkommet fra medarbejdere, forældre eller andre.
• Kontakt eventuelt underretter for yderligere information.
• Kontakt nærmeste leder/chef/forvaltningsdirektør med henblik på orientering og koordinering af det videre forløb.
• Ved mistanke eller konkret viden om vold, seksuelt overgreb eller digital krænkelse af seksuel karakter begået af en ansat, skal der straks sendes en underretning til Familieafdelingen eller UngeCentret.
• Det pågældende barns forældre skal orienteres om sagen.
• Vær opmærksom på behovet for støtte og omsorg til de involverede personer – barnet og dets forældre, den ansatte, som mistanken er rettet mod, de øvrige ansatte, børn og forældre – bemærk dog her reglerne om tavshedspligt mv.
• Da der er tale om en personalesag, skal sagen i samarbejde med nærmeste leder/chef/forvaltningsdirektør koordineres med det juridiske personale i HR i forhold til det videre forløb og de vedtagne retningslinjer.
• I samarbejde med nærmeste leder/chef/forvaltningsdirektør vurderes, hvornår det er relevant at orientere øvrige ansatte, de andre forældre, bestyrelse mv.

Er seksuelle lege mellem børn eksperimenterende eller udnyttende? Giver det anledning til bekymring, når et barn udviser seksuel adfærd, eller er det helt ”normalt”?
Der er et grænseområde mellem børns almindelige indbyrdes seksuelle lege og seksuelle overgreb børn imellem.

Børns almindelige seksualitet kan indeholde masturbation, blottelse, undersøgelse af egne og andres genitalier med og uden berøring.

Når der er tale om seksuelle overgreb børn imellem, vil der ofte være en magtforskel mellem børnene. Der kan forekomme vold eller trusler, og den seksuelle aktivitet vil ofte ligge udenfor almindelige sexlege mellem børn.
Oralt, analt og vaginalt samleje er meget ualmindeligt i førskolealderen og heller ikke almindeligt i 6-12 års alderen.

Hvad skal medarbejder gøre?

• Overraskes børnene i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad de laver/leger, og hvor børnene eventuelt har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at afhøre dem.
• Drøft og afklar eventuelt viden og mistanke med en kollega, som også kender barnet eller børnene. Lederen skal være inddraget i drøftelsen.
• Nedskriv hvilke tegn, reaktioner eller hændelser, der ligger til grund for mistanke eller konkret viden. Undlad tolkninger.
• Kommer mistanke eller konkret viden fra en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt, og undlad at tolke på disse oplysninger.
• Vis omsorg for børnene og lyt til børnene, men spørg IKKE ind til detaljer om det mulige overgreb. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for børnene så hverdagen er så tryg, forudsigelig og genkendelig som muligt i den vanskelige situation.
• Tal IKKE om mistanken med nogen, der ikke er involveret i sagen.

Når underretningen sendes er det vigtigt, at medarbejderen, der har en bekymring, mistanke eller konkret viden får skrevet sit navn på underretningen.

Hvad skal leder gøre?

• Vurder medarbejderens oplysninger, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation.
• Hvis der er tvivl om ovenstående, kan bagvagten i Familieafdelingen eller UngeCentret kontaktes på:
  Familieafdeling Vest– tlf. 2320 0095
  Familieafdeling Øst – tlf. 2441 9557
  Her kan du få hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne.
• Der skal ved leg og aktiviteter, der vækker tvivl eller bekymring om et seksuelt overgreb, altid sendes en underretning til Familieafdelingen, både i forhold til det barn der er blevet udsat for overgreb af et andet barn, og i forhold til det barn der har udvist seksuelt grænseoverskridende adfærd.
• Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du eventuelt sammen med medarbejderen, allerede samme dag indkalde og /eller orientere begges børns forældre om hændelsen.
• Ved samtale med forældrene orienteres der om, at der skal indsendes en underretning til Familieafdelingen på hvert af børnene, så de kan få den relevante hjælp og støtte.
• Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et af børnene har været udsat for seksuelt overgreb fra forældre eller andre voksne i forældrenes sted, underrettes Familieafdelingen med en særskilt underretning, uden at forældrene orienteres. Herefter anvendes proceduren vedrørende viden eller mistanke rettet mod forældre eller andre voksne i forældres sted.
• Som underrettende leder og medarbejder kan I blive bedt om at deltage i et møde med Familieafdelingen med henblik på at uddybe underretningen.
• Hav en ekstra opmærksomhed på din medarbejder, som i forbindelse med sagen har stået i en vanskelig situation.