Åben kontinensrådgivning er et forebyggende tilbud om råd og vejledning til alle med inkontinens
At have inkontinens betyder, at du kan have svært ved at holde tæt under fysisk aktivitet eller du har svært ved at nå på toilettet.
Har du svært ved at holde på urin, luft eller afføring i form af små dryp eller større lækager, så kan du frit henvende dig til en udredningssamtale og rådgivning om, hvad du selv kan gøre i din hverdag.
Læs om åben kontinensrådgivning
Tilbuddet drives af vores fysioterapeut, som har specialuddannelse i inkontinens.
Du kan få rådgivning i åben klinik ved at ringe alle hverdage mellem kl. 8:00 og 9:00 og bestille en tid til en samtale hos vores kontinensvisitator.
I Åben Klinik får du tilbudt en individuel samtale, hvor du får råd og vejledning i forhold til inkontinensproblematikkerne i din hverdag, fx livstilsændringer, bækkenbundstræning og blærekontrol.
Sammen udarbejder du og fysioterapeuten en plan for dit videre forløb, og I følger op på planen efter 3 måneder.
Fysioterapeuten tager også stilling til, om du har behov for inkontinenshjælpemidler, fx bleer.
Der er Åben klinik to steder i Brønderslev Kommune:
Træningshuset Sophienlund
Multebærvej 5
9330 Dronninglund
Klinikken er åben den første mandag i hver måned kl. 8:00-15:00.
Brønderslev Sundhedshus
Tolstrupvej 91
9700 Brønderslev
Klinikken er åben den første fredag i hver måned kl. 8:00-15:00.
Hvis du er forhindret i at møde op til din aftale i klinikken, skal du huske at ringe og melde afbud til kontinensvisitatoren.
Kontakt
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev
Skriv sikkert, hvis du deler følsomme
eller fortrolige oplysninger.
Skriv sikkert til os (MitID)
Telefontider
Mandag - fredag 8.00 - 9.00