Gode råd

Spædbørn Skæve kranier Har dit barn skævt kranie kontakt da Sundhedsplejen.
Forebyggelse af skævt kranie:
Et barn, der sover på ryggen, kan få en favoritside, således at det primært ligger med hovedet til én side. Når barnets hoved hele tiden belastes det samme sted, bliver dette sted på hovedet fladt og barnets hoved vil begynde at blive skævt. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på, at barnet ligger med hovedet drejet lige så meget mod højre som venstre.
Er barnet begyndt at få en favoritside, kan dette modvirkes ved at lægge noget under den skulder, som barnet drejer hovedet imod.
Ligger barnet f.eks. med hovedet drejet mod højre, lægges noget under den højre skulder, så barnet automatisk vil dreje hovedet mod venstre.
Både en sammenrullet ble eller en fast pølle, lille skråkile eller lignende kan bruges, alt afhængig af barnets størrelse. Der skal ikke bruges mere end at barnet lige nøjagtigt drejer hovedet, så det hviler rigtigt.

Legetøjet skal lægges til den side, som barnet skal dreje hovedet til.

For at få fri hovedbevægelighed, gode øjenbevægelser, gode faldreaktioner, god hovedkontrol, god tyggefunktion og gode rygmuskler, er det vigtigt at barnet ligger på maven, når det er vågent. Samtidigt baner det vejen for senere hen at begynde at krybe og kravle.



Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at dit barn ammes fuldt ud til 6 mdr., hvis det er muligt.
Pleje af brystvorter: dagligt bad uden sæbe. Lufttørring efter amning. Der er ingen grund til at bruge cremer, men brug evt. strandskaller.
Tegn på brystbetændelse: knuder, ømhed, rødme, feber og kulderystelser.
Ved brystbetændelse kontaktes din sundhedsplejerske.
Endvidere henvises til Sundhedsstyrelsens 2005 vejledning til forældre med børn i 0-3 år "Sunde Børn".



Ernæring Fra fødsel:
modermælk eller evt. modermælkserstatning.

Fra 4-5 mdr.:
(Hvor amning ikke er tilstrækkeligt).
Glutenfri grød og vælling (majs, ris, hirseflager, boghvede).

Kartofler/grøntsagsmos - (kartofler, gulerødder, blomkål, broccoli). Tilsæt modermælkserstatning eller grøntsagsvand og 1-2 tsk. fedtstof.

Fra 4-6 mdr.:
(Hvor amning ikke er tilstrækkeligt).
Kogt frugtmos eller banan (pære, æble, hyben, hindbær, ribs, blomme, brombær, jordbær).
Modermælk, modermælkserstatning og kogt vand.

Fra 6 mdr.:
Rå/revet frugt.
Syrnede mælkeprodukter med fedtindhold som sødmælk (tykmælk, yoghurt naturel, A38, cultura).
Modermælk, modermælkserstatning og vand.
I alt mælkeprodukter 1/2-3/4 l dagligt.
Glutenholdigt grød (fuldkornsgrød, øllebrød, havregrød, boghvedegrød, byggrød).
Kartoffel/grøntsagsmos - gradvist mere grovmoset.
Alle grøntsager, dog bør spinat, fennikel, selleri og rødbede max. udgøre 1/10 af retten.
Bælgfrugter (linser, tørrede bønner og kikærter) kun i små mængder ind til 1-årsalderen.
Kogt hakket kød (svin, kalv, lam, okse), fjerkræ, fisk, indmad (ca. 25-30 g dagligt).

Fra 7-8 mdr.:
Rugbrødstern (lyst landbrød).
Pålæg (kødpølse, leverpostej, makrel, torskerogn, kødboller, avocado, ost, smøreost, æg, reven gulerod, middagsrester).
Bløde frugter - i tern eller både.
Pasta og ris - tilsæt fedtstof.

Fra 9-12 mdr.:
Gradvist overgang til familiens kost.

Fra 1-3 år:
Fra 1 år og fremefter bør den samlede mælkemængde, drikkemælk og surmælksprodukt, være ca. ½ liter om dagen.
Når barnet bliver 1 år, har det ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en del af maden som tidligere. Desuden spiller mælken ikke helt så stor en rolle i barnets mad, fordi det får energi fra mange andre madvarer end ved hjælp af mælk. Det anbefales at give letmælk som drikkemælk og derudover den mad, som anbefales resten af familien. Ved at holde sig til at give letmælk, har man en nem måde, hvor barnet får tilstrækkeligt med energi, men heller ikke for meget fedt.
Slanke børn op til 3-årsalderen har brug for ekstra fedtstof.



Vitaminer

D-vitamin:
Fra 2 uger til 2 år.
10 mikrogram (400IE) D-vitamin dagligt.
Børn med mørk hud og/eller som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder):
Skal fortsætte med 10 mikrogram (400IE) D-vitamin dagligt gennem hele barndommen - og formentlig hele livet.
Hvis forældrene ønsker at give barnet en multivitaminpille, bør det først ske fra barnet er ca. 1½ år af hensyn til risiko for fejlsynkning. En multivitamintablet til børn indeholder 10 mikrogram (400 IE) D-vitamin og dækker således behovet. Barnet skal ikke både have multivitamin og D-dråber.

Jern:
Fra 6 måneder til 1 år.
8.8 mg jern = 5 dråber Glycifer.
Bør kun udelades, hvis barnet dagligt får 400 ml jernberiget modermælkserstatning/tilskudsblanding/vælling.



Forstoppelse

Rigeligt med væske, er det ikke tilstrækkeligt, så kontakt din sundhedsplejerske.



Sol

Spædbørn bør ikke opholde sig direkte i sol.
Genskin fra hav eller sand forebygges med solcreme.
Brug solcreme med fysisk filter til børn.



Hygiejne

Husk håndvask efter bleskift.
Børnesæbe til barnets hænder og hale dagligt.
Barnet bades hver eller hver anden dag.
Brug olie kun i særlige tilfælde.
Undgå arp ved grundig massage af hårbund, bag ørerne og i øjenbryn.




Småbørn Renlig

Vær opmærksom på, hvornår dit barn er parat til at sidde på potte.
Artiklen "Smid bleen" fås ved henvendelse til Sundhedsplejen.
De fleste er renlige fra 3-4-årsalderen.
Der er ingen grund til bekymring, hvis dit barn tisser i sengen ved skolestart.



Sut

Flere års brug af sut kan give fejlstilling af barnets tænder/dårligt sprog. Se vejledningen fra Sundhedsstyrelsen "Sunde børn", side 33.



Sprog

Pjecen "Læsning starter ved fødslen" og pjecen "Hvordan taler og hører dit barn" fås ved henvendelse til Sundhedsplejen.
Barnet taler rent fra 3-3½-årsalderen.
Ved stammen kontakt Sundhedstjenesten eller talepædagog.



Lus

Se afsnit om skolebørn/lus.




Skolebørn Kost

Det er vigtigt at få morgenmad og madpakke med i skole.
½ l mælk hver dag eller andre mælkeprodukter, gerne fedtfattige.
Frugt og grøntsager bør indgå i den daglige kost.



Motion

Daglig fysisk aktivitet i form af leg, bevægelse, idræt eller anden fritidsaktivitet.
At cykle til skole er også god motion.



Lus Den anbefalede behandling af påviste lus har indtil september 2005 været forskellige luseshampoo.
Der er imidlertid undersøgelser nu, der viser, at lusene er resistente overfor en stor del af de lægemidler, der er i shampooerne.

Skadedyrslaboratoriet anbefaler derfor en mere udbredt anvendelse af kæmning. Hvis man fortsat vælger at behandle med luseshampoo, skal denne behandling følges op med kontrol af effektiviteten.

Ved behandling med kæmning:
? Efter den første grundige kæmning anbefales grundig kæmning af håret hver anden dag i 14 dage.
Der bruges en tættekam (kan evt. købes på Apoteket) og håret skal være vådt - med rigeligt hårbalsam i. Balsam gør, at lusene sidder mere stille.
Derefter kæmmer man håret igennem med lange strøg i hele hårets længde fra hovedbund til hårspids. For hvert strøg tørres kammen af på et hvidt underlag, så man kan se lusene.
Med kæmningen vil de lus - der evt. bliver udklækket efter kæmning - blive fjernet, inden de kan lægge æg - idet hunlusen først kan lægge æg, når hun er 9-12 dage gammel.

Ved behandling med luseshampoo:
Hvis der konstateres lus, skal kun den person, der er smittet, behandles, men resten af familien undersøges.
Hold dog efterfølgende øje med resten af familien (ved kæmning 1 gang om ugen).
Det anbefales at anvende en godkendt luseshampo (kan købes i håndkøb på Apoteket) til behandling.
Det er vigtigt, at shampoen anvendes i den anbefalede mængde og virker i håret i det anbefalede tidsrum.
Inden luseshampoen kommes i håret, skal det våde hår frotteres med et håndklæde. Dette for at undgå fortynding af lusemidlet.
Om behandlingen har været effektiv kan først kontrolleres med en tættekam dagen efter.
HUSK: Luseshampoen skal altid bruges 2 gange med 8 dages mellemrum - uanset hvad der står i brugsvejledningen
(Kilde: Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens Skadedyrslaboratorium).

Øvrige forholdsregler:
Kamme, børster, huer, pudebetræk, bamser og lignende skal vaskes eller isoleres fra barnet i 2 døgn.
Barnets nærmeste omgangskreds og klasselærer skal informeres.
Forebyggelse: Det er en god ide at kæmme for lus på en fast ugedag.

Det er forældres ansvar at undersøge børnene, behandle dem for lus og sikre, at børnene er lusefri.
Barnet må komme i skole/institution, når det er i behandling/kæmning.



Renlighed Hvis dit barn tisser i sengen kan behandling tilbydes fra 7-8 årsalderen.
15 % af børnene i 3. klasse tisser i sengen om natten.
Er dit barn ikke renligt om dagen, skal det undersøges.